Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG Display investerer milliarder i næste-generations OLED - FlatpanelsDK

LG Display investerer milliarder i næste-generations OLED

20 Jun 2025 | Rasmus Larsen |

Efter lang tørke, begynder LG Display igen at investere i ny OLED-teknologi, produktion og udstyr. Der investeres 1.26 billioner won (ca. 6 mia. kroner) i denne omgang.

Det sker blot to måneder efter, at LG Display solgte sin sidste fabrik til LCD TV paneler til kinesiske TCL CSOT for cirka 1,5 mia. dollar, altså et komplet exit fra LCD TV paneler.

Ligesom Samsung Display satser LG Display nu udelukkende på OLED, hvorfor det ikke er overraskende, at selskabet øger sine investeringer i teknologien. De omtrent 6 milliarder kroner investeres over en periode frem til juni 2027.


Næste generations OLED-teknologi

LG Display oplyser til koreanske medier, at investeringen vil gå til infrastruktur og produktionskapacitet til nye OLED-teknologier. 55% af det samlede beløb afsættes til produktionscentret i Paju, Sydkorea. - "Den sydkoreanske skærmpanel-virksomhed sagde, at midlerne vil blive brugt til opbygning af infrastruktur, inkl. udstyr, til at anvende nye OLED-teknologier. Faciliteterne vil blive brugt til at fremstille paneler og moduler med anvendelse af næste generations premium OLED-teknologier," skriver den koreanske avis The Elec (maskinoversat). Præcis hvad LG Display planlægger at investere i står dog ikke klart, idet selskabet allerede producerer de nye 4-lags RGB Tandem OLED-paneler. LG Display gav heller ikke en statusopdatering på den længe ventede 10.5G produktionslinje til "super-sized OLED". Planerne for 10.5G blev annonceret helt tilbage i 2017. - Kilde: The Elec

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye store prisstigninger fra Viaplay

07 Sep 2026 |

Apple tester surround-system med fire HomePods til Apple TV 4K

07 Sep 2026 |

PlayStation fastholder plan om at droppe discs trods heftig kritik

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i september

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i september

05 Sep 2026 |

TCL sagsøger Samsung for vildledende 'Mini LED'-markedsføring

04 Sep 2026 |