Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFrench Open tennis bliver på HBO Max og Eurosport indtil 2030 - FlatpanelsDK

French Open tennis bliver på HBO Max og Eurosport indtil 2030

09 Jun 2025 | Rasmus Larsen |

Hvis du i de kommende år vil følge Holger Rune og de andre tennisspillere fra verdentoppen under French Open, så kan de findes det samme sted som hidtil.

Selvom en del tennisrettigheder efterhånden ligger på DRTV og TV 2 Play, er det fortsat på Warner Bros Discoverys streamingtjeneste HBO Max og tv-kanalerne Eurosport og Kanal 5 at du kan se French Open – Roland-Garros.

Aftalen er netop blevet forlænget, så den gælder indtil 2030.


Over 40 år

Discovery og organisationen bag French Open har samarbejdet i årtier og når aftalen løber mod 2030 vil de have samarbejdet i over 40 år. French Open er blevet sendt siden 1989. - "Der findes ikke mange partnerskaber i sportens verden, der varer i over 40 år, men med denne aftale er vi stolte over at nå denne milepæl, og vi vil gerne takke det franske tennisforbund for deres vedvarende tillid og støtte til det, vi gør for at dele de store historier fra Roland-Garros med millioner af fans år efter år," sagde Andrew Georgiou, President & Managing Director, WBD Sports Europe.

Bedre end HD?

French Open bliver pt. sendt i HD-kvalitet. Hverken arrangørerne eller WBD har kommenteret på konkrete planer for at overgå til 4K-opløsning eller HDR med udvidet dynamik i farver og lys. Streamingtjenesten Max bliver snart omdøbt, så den igen hedder HBO Max. Der kræves en ekstra sportspakke for at se sport. Danske Holger Rune nåede til fjerde runde ved French Open 2025, som blev vundet af Carlos Alcaraz.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |

Netflix laver fast aftale med danske rettighedshavere

18 Jun 2025 |

Oversigt: TCL 2025 TV-skærme

17 Jun 2025 |

HDR bliver standard for nye Pixar biograffilm

16 Jun 2025 |

Ligesom Tesla åbner Apple for videoafspilning på CarPlay i bilen

16 Jun 2025 |