Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'The Witcher 4'-demo viser næste skridt for fotorealistisk spilgrafik - FlatpanelsDK

'The Witcher 4'-demo viser næste skridt for fotorealistisk spilgrafik

04 Jun 2025 | Rasmus Larsen |

Vi har allerede fået en håndfuld spil bygget på Unreal Engine 5, men der er store fremskridt i version 5.6 og 5.7 af spilmotoren. Det demonstreres i en ny The Witcher 4 tech-demo.

Du husker måske den imponerende første demonstration af Unreal Engine 5. Denne blev frigivet i maj 2020 forud for lanceringen af PS5 og Xbox Series X i slutningen af 2020.

Unreal Engine 5 var dog ikke klar til lanceringen af konsollerne og version 5.0 og 5.1 indeholder langt fra alle de nyskabelser, Epic Games og Sony dengang fremlagde. Den håndfuld spil, vi indtil videre har fået, er typisk bygget på 5.0 – f.eks. Black Myth: Wukong og Senua’s Saga: Hellblade II. Fortnite kører på 5.1.


Unreal Engine 5.6 og 5.7

De innovationer, som blev omtalt i 2020, begynder for alvor at tage form i Unreal Engine 5.6, hvor Fast Geometry Streaming tillader ekstrem hurtig indlæsning af objekter og væsener uden load-skærm, mens Nanite Foliage in Unreal Engine 5.7 muliggør ekstremt detaljerede landskaber, træer osv. - "Vi har også fokus på det store billede. Fast Geometry Streaming gør det muligt for alt i tech-demoen – fra de sneklædte bjergtoppe til de dybe dale og store skove – at blive indlæst gnidnigsfrit uden at gå på kompromis med ydeevnen. Det er til stede gennem hele tech-demoen, og det faktum, at man ikke lægger mærke til det, beviser, at det gør sit arbejde," forklarer Sebastian Kalemba, Game Director, The Witcher 4, og fortsætter: - "(Nanite Foliage) gengiver utroligt detaljerede og realistiske træer og vegetation både i tæthed og detaljeringsgrad – uden at gå på kompromis med ydeevnen ... såsom frodige træer med individuelle grene, der svajer i vinden."

The Witcher 4

Epic Games og CD Projekt Red på scenen for at præsentere tech-demo af The Witcher 4, der kommer til at køre Unreal Engine 5.7 – eller nyere.

The Witcher 4 viser det frem

Alt dette demonstreres i en ny demo af The Witcher 4, som er under udvikling hos CD Projekt Red. Det er ikke det færdige gameplay, men beskrives i stedet som en tech-demo. Med The Witcher 4 – og næste Cyberpunk – skifter CD Projekt Red altså fra egen spilmotor, REDEngine, til Unreal Engine. Demoen er indlejret nedenfor og er imponerende på flere fronter, om end det ikke ligner 4K-opløsning. Grafikken renderes på en normal PlayStation 5 ved 60 billeder per sekund med raytracing, hævder Epic Games. - "Tech-demoen giver et tidligt kig på en række af version 5.6’s kraftfulde nye open-world-funktioner i aktion – alt sammen kørende på PlayStation 5 med 60 billeder i sekundet og raytracing – herunder den nye, hurtigere metode til at indlæse åbne verdener via Fast Geometry Streaming-plugin’et. Mens Ciri udforsker det travle marked i Valdrest, ser vi, hvordan 5.6 håndterer fyldte scener med detaljerede karakterer og visuelle effekter som ML Deformer. Tech-demoen fremviser også Nanite Foliage — en hurtig og hukommelseseffektiv måde at opnå tæt og detaljerig vegetation, som er planlagt til udgivelse i UE 5.7," sagde Epic Games. Der er ikke så meget andet at sige end: Se selv demoen og vurdér. Hvis du vil læse mere, så har både Epic og Sony publiceret flere detaljer her og her. CD Projektor Red har indikeret, at The Witcher 4 tidligst kommer i 2027.

The Witcher 4 tech-demo

Flatpanels
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

DTS:X er ved at tabe til Dolby Atmos

06 Jun 2025 |

Samsungs 2025 TV er nu tilgængelige i Danmark

06 Jun 2025 |

Opdatering til PlayStation 5 retter endelig hakkende VRR

06 Jun 2025 |

Google har sat Android 14 udrulning til Chromecast på pause

06 Jun 2025 |

Opdateret: Alle de nye OLED monitorer der lanceres i 2025

05 Jun 2025 |

Nintendo Switch 2 lanceres i dag: Hvad du skal vide

05 Jun 2025 |