Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonExpert-butikker bliver til Punkt1 i Danmark - FlatpanelsDK

Expert-butikker bliver til Punkt1 i Danmark

02 Jun 2025 | Rasmus Larsen |

Alle Punkt1 og Expert butikker bliver slået sammen under Punkt1 i det danske butikslandskab. Det betyder, at man fremover kan handle elektronikprodukter i Punkt1.

Siden 1964 har danskerne kunnet handle radioer, TV-skærme og anden elektronik i Expert rundt om i landet.

- "Vi har en klar ambition om at vækste kæden, og derfor har vi fuld fokus på at styrke Punkt1-brandet. Alle markedsanalyser peger på, at Punkt1-brandet er det mest anerkendte af de to blandt danske forbrugere, ligesom der er flest Punkt1-butikker i Danmark. Derfor er det oplagt at køre videre under Punkt1-brandet, og vi kan nu samle markedsførings- og medietrykket omkring ét brand. Jeg er overbevist om, at Punkt1-brandet kommer til at stå endnu stærkere i danskernes bevidsthed fremover," siger Simon Frølich, direktør for Expert og Punkt1.


Elektronik hos Punkt1

Hidtil har Expert haft fokus på elektronik og Punkt1 på hårde hvidevarer. Med sammenlægningen vil alle de 34 butikker i Danmark kunne hjælpe med begge. - "Jeg forudser, at vi får en travl sommer, for allerede umiddelbart efter afstemningen var der flere af de store ”rene” Punkt1-butikker, som ønskede at mødes hurtigt. De vil gerne i gang med at tegne nye elektronikafdelinger til deres butikker, så de kan være klar til den 1. september. Det er jo enormt positivt," siger Simon Frølich. Fra 1. september kan Punkt1-butikker, der hidtil kun har solgt hvidevarer, også tilbyde elektronik til bestilling og afhentning. Expert-butikker får omvendt hvidevarer i sortimentet. I butikker, hvor Expert og Punkt1 allerede er samlet, ændres kun skiltet på facaden. Både Expert og Punkt1 ejer af Power.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Meta sagsøgt for at kigge med i folks smart-briller

20 Mar 2026 |

Vild vækst i de store 65-85" skærme i Danmark

20 Mar 2026 |

Apples næste storfilm er med Mads Mikkelsen og DiCaprio

20 Mar 2026 |

Massivt prisfald på ægte microLED TV

19 Mar 2026 |

Første 24" QD-OLED monitor rygtes klar i 2027

19 Mar 2026 |

Philips AmbiScape udvider Ambilight til Hue, IKEA & flere lamper

18 Mar 2026 |