Samsung udvider igen Art Store på sine The Frame-TV med nye kuraterede værker fra Disney, Pixar, Star Wars, National Geographic mv.
Efter at have tilføjet kunstværker fra kunstnere som Salvador Dalí, Botticelli, da Vinci og Van Gogh samt værker fra institutioner som The Metropolitan Museum of Art og Museum of Modern Art (MoMA), har Samsung nu indgået en aftale med Disney.
Alle de nye værker fra Disney er tilgængelige i 4K-opløsning på The Frame TV – både nye og ældre modeller. Disse skærme fungerer som digitale billedrammer, når de ikke er i brug.
- "Vi er begejstrede for at udvide vores samarbejde med Disney for at tilbyde deres mest elskede kunstværker til vores globale Art Store-brugere," sagde Heeyeong Ahn, VP for Visual Display, Samsung. "Ved at tilbyde et bredt udvalg af kunstindhold, der går på tværs af genrer og generationer, ønsker vi at berige vores brugeres hverdag med kunst."
Star Wars, Planet Earth, Den lille havfrue
Selskaberne oplyste ikke, hvor mange Disney-værker, der er tale om, men nævner konkrete eksempler som Den lille havfrue, Snehvide (ikke den nye), Tangled, Star Wars og Planet Earth.
Det nye indhold er tilgængeligt nu i Europa, hvor Samsung Art Store understøttes inkl. Danmark. Det kræver et abonnement i Art Store på 39 kr/md.
Læs også: Samsungs nye The Frame Pro med trådløs boks klar i Danmark

Disney-kunst på Samsungs The Frame. Foto: Samsung
- "Samsung Art Store, en global digital kunstabonnementstjeneste tilgængelig på Samsungs TV, tilbyder nu over 3.500 kuraterede kunstværker fra mere end 800 kunstnere og 70 verdenskendte gallerier og museer," oplyser Samsung.
The Frame er blevet en af Samsungs mest populære modelserier. TCL og Hisense har senest lanceret direkte konkurrenter med henholdsvis Nxtvision (tidl. Nxtframe) og Canvas.
Samsungs The Frame TV – priser
Flatpanels