Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHer er første 'drømme OLED' - FlatpanelsDK

Her er første 'drømme OLED'

14 May 2025 | Rasmus Larsen |

LG Display har netop præsenteret den første "drømme OLED" med blå PHOLED, sammen med andre nye skærmprototyper.

Som udmeldt tidligere på måneden er LG Display den første skærmfabrikant med en produktionsklar OLED bygget den langt mere energieffektive fosforescerende blå OLED (PHOLED), i modsætning til den fluorescerende blå, der bruges i alle OLED-skærme i dag. Rød og grøn OLED er allerede overgået til fosforescens.

På SID Display Week-messen i denne uge fremviser selskabet for første gang teknologien for offentligheden; en 13-tommer "drømme OLED" tiltænkt IT-enheder som tablets og laptops.

- "Med markant højere lysudbytte end alle tidligere OLED-generationer er blå fosforescerende OLED resultatet af LG Displays implementering af en nyudviklet hybrid 2-lags Tandem OLED-struktur," sagde LG Display. "Ved at integrere blå fosforescens i det øverste lag af denne struktur, bruger IT-panelet, som udstilles ved SID Display Week 2025, omkring 15% mindre strøm end eksisterende OLED-paneler."

Du kan se den nye skærme i videoen herunder efter cirka 1 minut og 7 sekunder. LG Displays andre nye paneler, der præsenteres på SID-messen, er også inkluderet i videoen.


Andre OLED-nyheder

På SID fremviser LG Display også sin 4. generations OLED teknologi, bedre kendt som Primary RGB Tandem, der netop nu er begyndt at finde vej til TV-skærme op til 83 tommer, såsom LG G5, Panasonic Z95B og Philips OLED910. Teknologien kommer snart til monitorer, til at starte med et 27-tommer panel som afsløret af Flatpanels. Selskabet demonstrerede fordelene ved teknologien ved at sammenligne et af sine eksisterende OLED monitorpaneler med det nye RGB Tandem OLED monitorpanel, der leverer bedre farver, op til 1500 nits højlys og VESA's HDR True Black 500 standard. Derudover fremvises gennemsigtig OLED, 'slideable' OLED, det første 45-tommer 5K2K OLED panel til monitorer samt strækbar skærmteknologi (micro-LED).

4. gen OLED-monitor

Venstre: Første 5K2K OLED panel. Right: Nuværende OLED-monitorpanel mod 4. generations OLED-monitorpanel (RGB Tandem)

4th gen OLED

LG DIsplay's 4. generation OLED, også kendt som Primary RGB Tandem

Strækbar skærm

LG Displays strækbare skærm

22-tommer micro-LED

Endelig har LG Display afsløret et sit "zero bezel" micro-LED modul, altså uden ramme. Disse micro-LED moduler kan sammensættes til større skærme, ligesom de første micro-LED TV. LG Displays prototype er en 22-tommer skærm sammensat af to micro-LED moduler, som vist nedenfor. LG Display leverer skærmpaneler til en lang række producenter inkl. Apple, LG Electronics, Samsung Electronics, Sony, Panasonic og Philips.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max i kovending: Skifter navn tilbage til HBO Max

15 May 2025 |

De mest populære spil på PlayStation for tiden er Xbox spil

14 May 2025 |

Her er første 'drømme OLED'

14 May 2025 |

Sonos udruller bedre taleforbedring vha. AI

13 May 2025 |

TCL's TV-skærme får for første gang Filmmaker Mode

13 May 2025 |