Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL's TV-skærme får for første gang Filmmaker Mode - FlatpanelsDK

TCL's TV-skærme får for første gang Filmmaker Mode

13 May 2025 | Rasmus Larsen |

TCL har været en af de sidste toneangivne TV-producenter til at gå udenom Filmmaker Mode, men i 2025 omfavner producenten funktionen med de nye miniLED LCD TV.

Hollywood introducerede Filmmaker Mode i 2019 med opbakning fra en håndfuld TV-mærker. Sidenhen har flere TV-producenter og streamingtjenester udmeldt opbakning.

Filmmaker Mode er skabt ud fra ønsket om at fremvise film, som instruktøren har skabt dem; med præcise farver og lys i både SDR og HDR, uden 'motion smoothing' – bevægelsesudjævning – og andre billedbehandlingssystemer.


Filmmaker Mode i TCL TV

Selvom Filmmaker Mode ofte minder om billedprofilerne 'Movie' og 'Cinema', gør den standardiserede billedprofil med det fælles navn tingene nemmere for forbrugerne ude i stuerne, på tværs af TV-modeller og mærker. TCL implementerer Filmmaker Mode for første gang i sine 2025-modeller: C6K, C7K, C8K, C9K og X11K i Europa og QM6K, QM7K, QM8K og X11K i Nordamerika. Ved lanceringen vil Filmmaker Mode virke til indhold i SDR og HDR10 format. Læs også: Hvad er Filmmaker Mode og hvilke TV-skærme har det? TCL oplyser til Flatpanels, at mens Filmmaker Mode er designet til fremvisning i et mørkt rum, så forbliver den eksisterende 'Movie'-billedprofil tilgængelig, optimeret til oplyste rum.

TCL Filmmaker Mode

TCL's Marek Maciejewski, Product Development Director Europe, præsenterer detaljer om TCL's implementering af Filmmaker Mode. Foto: Flatpanels

Dolby Vision Filmmaker Mode

TCL's 2025-modeller vil også understøtte automatisk Filmmaker Mode sammen med kompatible streamingtjenester, såsom Prime Video. Det betyder, at der automatisk skiftes ind og ud af Filmmaker Mode, når man ser film. Automatisk skift kommer i øvrigt også til IMAX Enhanced-billedprofilen senere. I andet halvår udrulles en firmwareopdatering, som åbner for Filmmaker Mode, når man ser indhold i Dolby Vision-format. TCL siger, at denne billedprofil muligvis erstatter Dolby Vision Dark-profilen, men at en endelig beslutning ikke er truffet. TCL ville ikke forpligte sig til at bringe Filmmaker Mode til sine 2024-modeller, men udelukker det heller ikke helt. TCL's 2025-modeller begynder så småt at blive tilgængelige fra denne måned.

TCL TV med Filmmaker Mode

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye store prisstigninger fra Viaplay

07 Sep 2026 |

Apple tester surround-system med fire HomePods til Apple TV 4K

07 Sep 2026 |

PlayStation fastholder plan om at droppe discs trods heftig kritik

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i september

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i september

05 Sep 2026 |

TCL sagsøger Samsung for vildledende 'Mini LED'-markedsføring

04 Sep 2026 |