Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix får helt ny brugerflade på TV'et - FlatpanelsDK

Netflix får helt ny brugerflade på TV'et

09 May 2025 | Rasmus Larsen |

Den nye brugerflade, der dropper sidemenuen, udrulles i de kommende uger og måneder gradvist til diverse TV-platforme, ifølge Netflix.

Netflix har testet brugerfladen hos et mindre antal brugere siden midten af 2024. Forsøget er gået planmæssigt, hvorfor alle brugere i den kommende tid bliver introduceret for ansigtsløftet.

Det er Netflix' første redesign på TV-skærmen siden 2018. Dengang fik Netflix en sidemenu, men nu udskiftes sidemenuen på ny med en topmenu, hvor man bl.a. finder en ny sektion kaldet 'Min Netflix'.

Øverst i brugerfladen fremvises indhold prominent i en karrusel. Når man ruller ned vil man stadig se rækker af indhold, der udskiftes og opfriskes med tiden.


Netflix 2025 brugerflade
Den redesignede brugerflade, der nu udrulles til TV-enheder. Foto: Netflix

Optimeret til live-tv og spil

Netflix siger, at den nye brugerflade giver dem mere fleksibilitet til at fremhæve specifikt indhold nu og i fremtiden. - "Da vi først begyndte at tænke på dette projekt, ønskede vi at skabe en oplevelse, der var mere fleksibel i forhold til vores brede underholdningstilbud, mere intuitiv og lydhør over for vores medlemmers behov, og i stand til at fremhæve de mest spændende øjeblikke på Netflix," siger Eunice Kim, Chief Product Officer, Netflix. Det vil givetvis omfatte live-sport og spil (via streaming), hvori selskabet investerer for tiden. Brugerfladen føles også hurtigere og mere flydende, ifølge Netflix. Der kommer "responsive anbefalinger", hvor Netflix eksempelvis bruger trailere, man har set, søgninger, man har foretaget, eller tiden på dagen til at udvælge anbefalet indhold.

Udrulles gradvist

Den nye brugerflade udrulles gradvist til TV-platforme og enheder over de kommende uger og måneder, oplyses det. Det omfatter platforme som Apple TV (tvOS), FireTV, Google TV, Samsung Tizen og LG webOS. På mobilenheder introduceres et TikTok-lignende feed med vertikale videoer, der fremviser klip fra tjenestens film og serier – stadig i vandret format. På iPhone testes en ny søgefunktion med AI-baserede forslag til søgninger.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Film ryger hurtigere fra biograf til streaming

09 May 2025 |

Netflix får helt ny brugerflade på TV'et

09 May 2025 |

Nvidia opdaterer Shield med 120fps gaming support

08 May 2025 |

Farlige overklasse-intriger i Netflix' nye flot producerede krimiserie

08 May 2025 |

Opbakning til nordisk streamingtjeneste men ekspert er skeptisk

08 May 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon Prime Video i maj

08 May 2025 |