Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMicrosoft hæver prisen på Xbox konsoller og nye spil - FlatpanelsDK

Microsoft hæver prisen på Xbox konsoller og nye spil

02 May 2025 | Rasmus Larsen |

På trods af svigtende salg af Xbox konsoller hæver Microsoft prisen på både Xbox Series X og Series S. Nye spil bliver dyrere fra og med julesalget.

Xbox Series S og Xbox Series X blev lanceret i november 2020 til hhv. 300 og 500 Euro, hvilket i Danmark blev til 2.400 og 3.900 kroner i vejledende pris.

I juni 2023 hævede Microsoft den vejledende pris på Series X med 50 Euro (375 kroner). Nu sker det igen per maj 2025, hvor også Series S stiger i pris.

- "Fra den 1. maj har vi justeret de anbefalede udsalgspriser for vores konsoller og controllere globalt," meddeler Microsoft (maskinoversat).


20% stigning siden lancering

Normalt plejer priserne på konsoller at falde efter lanceringen, men denne konsolgeneration har været anderledes. Prisen på Xbox Series er nu steget 20% siden lanceringen i november 2020. På tilsvarende vis er prisen på PlayStation 5 steget med 25% siden lanceringen i november 2020. Læs også: Hvor er Xbox? Mangel på konsoller i Danmark og udland Den vejledende pris på Xbox Series S stiger fra 300 til 350 Euro, hvilket svarer til knap 17%. Den officielle danske pris på Xbox Series S (med disc-drev) er nu 4.700 kroner mens Xbox Series S koster 2.800 kroner. Hvis du er hurtig kan du dog stadig nå at handle Series X til under 4.100 kroner her og Series S til 2.350 kroner her.
ModelNovember 2020April 2025Ny pris (maj 2025)Procentstigning
Xbox Series X€499.99€549.99€599.9920%
Xbox Series S (512GB)€299.99€299.99€349.9916,7%
Xbox Series S (1TB)-€349.99€399.9914,3%
Flatpanels

Dyrere konsolspil

I samme ombæring varsler Microsoft, at deres nye store spil fra egne studier bliver dyrere fra julesalget og frem. Der nævnes en pris på 80 dollar, hvilket typisk bliver til 90 Euro i Europa og 699-749 kroner i Danmark. - "Vi forventer også at justere prisen på nogle af vores nye, førsteparts-spil til 79,99 dollar fra og med denne julesæson. Spil købt i Xbox Store har fordelen af Xbox Play Anywhere, hvilket betyder, at man kun behøver købe én gang for at kunne spille både på konsol og PC uden ekstra omkostninger," meddeler Microsoft. Nintendo gjorde for nylig det samme. De generelle spilpriser steg sidste gang i 2023 og inden da ved lanceringen af nye konsoller i november 2020. Prisen på Microsofts spiltjeneste Xbox Game Pass justeres ikke.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple og Google har i al stilhed udviklet ny HDR-standard: Eclipsa Video

02 Jun 2026 |

Danske priser på 2026 Sony TV inkl. 115" Bravia 9 II

02 Jun 2026 |

SkyShowtime forsøger at finde fodfæste i Danmark

02 Jun 2026 |

Første QD-OLED monitor med triple mode når op i 680Hz

02 Jun 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon Prime Video i juni

02 Jun 2026 |

Asus annoncerer første 25" OLED-monitor: 540Hz i 1080p

01 Jun 2026 |