Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason77" OLED for første gang under 12.000 og 83" under 16.000 kroner - FlatpanelsDK

77" OLED for første gang under 12.000 og 83" under 16.000 kroner

29 Apr 2025 | Rasmus Larsen |

OLED TV har bidt sig fast i 55 og 65 tommer, men har haft svært ved at konkurrere på pris med de store miniLED LCD TV. Nu begynder der er ske noget.

Der er tale om en kampagnepris på alle størrelser af LG C4, som snart efterfølges af LG C5, og kampagnen gælder kun én dag i nogle få timer.

Ikke desto mindre er det en forlængelse af et rygte, som Flatpanels hørte i starten af året: At store OLED TV bliver billigere i 2025. Det skyldes, at de to giganter LG og Samsung øger satsningen på 83-tommer OLED i år, hvilket bidrager til at sænke produktionsomkostningerne.


LG C4 på tilbud

Det er LG og Power, der har allieret sig i denne omgang. Power sælger i forbindelse med et liveshow alle størrelser af LG C4 til følgende priser: Powers liveshow afholdes onsdag den 30. april klokken 20:00 til 23:59 på dette link. Tilbuddene gælder kun i dette tidsrum, oplyser forhandleren.

Laveste priser hidtil på store OLED TV

I forbindelse med Flatpanels' arbejde med Tilbudsjagten fører vi prishistorik på populære modeller. Det er første gang, at LG C4 OLED sælges til disse priser i alle størrelser. Det er også første gang, at 77-tommer OLED – uanset mærke og model – sælges til under 12.000 kroner. Vi har tidligere registreret et tilbud til 13.000 kroner, men det var LGs 1080p OLED uden HDR-support (A-serien), der er udgået. 16.000 kroner er den klart laveste pris, vi har set på 83-tommer OLED. Disse store OLED TV plejer at være på tilbud til priser mellem 20.000 og 25.000 kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Blu-ray fylder 20 år, UHD Blu-ray fylder 10

24 Jul 2026 |

Nyt Bugatti TV koster lige så meget som en sportsvogn

24 Jul 2026 |

Fodbold-VM kulminerede med stor dansk seertinteresse

23 Jul 2026 |

Samsung lancerer sin første 6K monitor til 10.500 kroner – 6K 3D på vej

23 Jul 2026 |

Pirat tv-bokse kan gøre dit hjem til mål for cyberangreb

22 Jul 2026 |

Liste: TV-skærme med Dolby Atmos, DTS:X & IMAX Enhanced

22 Jul 2026 |