Den første 3D-skærm, der ikke kræver briller, bliver en halvdyr fornøjelse med et prisskilt på 17.990 kroner. Samsungs første 27-tommer 4K 240Hz QD-OLED koster 8.490 kroner.
Flatpanels så de nye PC-monitorer på CES-messen i januar og Samsungs brillefri 3D-skærm er den første, der rent faktisk virker, og hvor vi kunne se os selv bruge funktionen.
Teknologien består af bikonvekse linser, der opdeler skærmbilledet i to – et til hvert øje – og kameraer til at spore, hvor langt væk, du sidder, og hvor du kigger på LCD-skærmen. 3D-effekten er ikke perfekt, men det bliver endnu bedre i fremtiden, når det kombineres med OLED.
Samsungs første brillefri 3D-skærm
Det er Samsungs første brillefri 3D-skærm og en udvidelse af Odyssey-serien af gaming-monitorer. Samsung kalder den Odyssey G9 3D (G90XF) og IPS LCD-panelet opdaterer ved 165Hz i 4K, når der vises 2D, og halv opløsning (2K, når der vises 3D.
Med et prisskilt ved lancering på 17.990 kroner er det ikke en billig sag, men starten på en satsning, der givetvis vil vække interesse hos gamere. Odyssey 3D kan bestilles nu og kan leveres i Danmark senere i april.

Samsungs første Odyssey 3D monitor. Foto: Flatpanels
De sidste 3DTV blev lanceret i 2016. De krævede briller, hvilket ikke var et hit hos forbrugerne.
De første spil, der er skabt i 3D til Samsungs skærm, er The First Berserker: Khazan, som er ude nu, og Lies of P, der får en opdatering henoever sommeren. Samsung siger, at de samarbejder med spilstudier om at flere frigive spil.
Skærmen kan desuden konvertere videoindhold fra 2D til 3D. Det kræver dog som minimum et Nvidia RTX 3080 og virker ikke med kopibeskyttet video, altså fra streamingtjenester og skiver. Det virker heller ikke med video i HDR-format.

Samsungs første 27-tommer 4K QD-OLED monitor. Foto: Flatpanels
Første 4K 240Hz QD-OLED
Samsung lancerer også den første 27-tommer QD-OLED monitor med 4K-opløsning og 240Hz opdateringsfrekvens. Det er Odyssey G8 (G81SF), der ved lancering koster 8.490 kroner. Den kan bestilles nu og leveres i Danmark fra den 22. april.
Skærmen er målrettet gamere og kan i modsætning til klassiske gamerskærm bygget på LCD-teknologi fremvise spil i HDR, altså udvidet farve- og lysdynamik. Spillet skal understøtte HDR.
Asus, Dell Alienware, Gigabyte og MSI lancerer senere 27-tommer monitorer bygget på samme QD-OLED panel.