Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix-topchef: Biografer er døende - FlatpanelsDK

Netflix-topchef: Biografer er døende

10 Apr 2025 | Rasmus Larsen |

Biograferne har ikke fundet fodfæste efter corona, selvom andre live-begivenheder oplever opblomstring. Det ser Netflix' topchef som et udtryk for, at biografer er døende.

Kommentarerne fra Ted Sarandos, co-CEO hos Netflix, faldt under et interview med mediet Semafo på Paley Center-konferencen.

- "Næsten alle live-begivenheder er vendt tilbage med et brag," sagde Sarandos (maskinoversat). "Broadway sætter rekorder lige nu, sportsbegivenheder, koncerter – alle de ting, vi ikke kunne gøre under covid, er tilbage og større end nogensinde. Billetsalget i biograferne er faldet med 40 til 50% i forhold til før covid, og i år er det allerede nede med 8%, så tendensen vender ikke. Man må se på det og spørge: ‘Hvad prøver forbrugeren at fortælle dig’?"


Narnia bliver undtagelse, men...

Netflix bidrager selv til tendensen ved ikke at give sine store film biografpremiere. Netflix' film koster typisk nogenlunde det samme i produktion som blockbustere i biografen. Der er dog undtagelser, hvilket også vil gøre sig gældende for Netflix' kommende reboot af The Chronicles of Narnia. Den får 2 uger i IMAX-biografer, men det handler om at skabe opmærksomhed og kvalificere sig til priser. - "Vores kerne­strategi er at give vores medlemmer eksklusiv adgang til premierefilm på Netflix. IMAX-premieren på Narnia er en udgivelsestaktik. Vi udgiver rutinemæssigt film i biograferne et par uger før for at kvalificere dem til priser, opfylde krav og sætte gang i omtalen," sagde Sarandos tidligere på året. "I tilfældet med Narnia er det en 2-ugers specialvisning, og jeg synes, det adskiller sig markant fra andre udgivelser, for jeg tvivler på, at nogen har en skærm derhjemme, der er lige så stor som en IMAX-skærm." Andre Hollywood-studier med egne streamingtjenester udgiver, modsat Netflix, film i biografen først. Disney og Warner eksperimenterede under corona med streamingpremiere og et forkortet biografvindue, men har sidenhen forlænget biografeksklusivitetsperioden, dog ikke til niveauet inden pandemien. Læs også: Hvor længe går der fra biograf- til hjemmepremiere på nye film?

 Narnia

At Netflix giver sin kommende Narnia-film biografpremiere skal ikke ses som et strategiskifte, ifølge Ted Sarandos. Billedet viser ikke Netflix' version af Narnia

2025 blev spået et stort filmår

Med pandemien og Hollywood-strejkerne i bakspejlet er 2025 blevet spået til at blive et comeback-år for biografer. I filmkalenderen ligger adskillige store titler inkl. Mission: Impossible: The Final Reckoning og Avatar 3: Fire and Ash. I USA peger pilen dog yderligere ned i første kvartal af 2025 på trods af, at billetsalget faldt 15,8% i 2024 i forhold til et allerede-svagt 2023, ifølge brancheorganisationen DEG og analysefirmaet Omdia. Sideløbende vokser home entertainment-markedet stadig eksplosivt, så det nu er mere end 7 gange så stort som biografmarkedet.

Pilen peger også nedad i Danmark

Heller ikke i Danmark er der optimisme at spore. I første kvartal af 2025 faldt billetsalget i danske biografer med 16% i forhold til samme kvartal i 2024, ifølge tal fra Det Danske FilmInstitut og Foreningen Af Filmudlejere I Danmark (Fafid). Læs også: Unges biografbesøg halveret, 82% ser serier ugentligt Billetsalget for danske film faldt i årets første kvartal med 37% i forhold til samme kvartal i 2024. - Kilde: Semafor via MediaPlayNews

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Skynd dig: PS5 og PS5 Pro bliver snart markant dyrere

30 Mar 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

30 Mar 2026 |

TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

26 Mar 2026 |

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |