Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonWaoo hæver priserne på tv-pakker med op til 22 kr/md. - FlatpanelsDK

Waoo hæver priserne på tv-pakker med op til 22 kr/md.

09 Apr 2025 | Rasmus Larsen |

Waoo hæver fra juli sine priser på tv-pakker med op til 22 kroner om måneden på grund af moms på ophavsrettigheder.

Flatpanels skrev i morges, at YouSee har varslet prisstigninger på baggrund af den nye lov om moms på ophavsrettigheder.

Den samme sker hos andre danske tv-distributører, og Waoo har nu meldt ud på deres hjemmeside.

- "Fra 1. juli 2025 bliver din TV-pakke lidt dyrere. Det skyldes en ny lov, som regeringen – med støtte fra SF og De Radikale – har vedtaget. Den pålægger moms på Koda/Copydan, en afgift tv-udbydere som Waoo allerede betaler for at vise indhold som film og TV-kanaler," skriver Waoo og tilføjer:

- "EU har ikke krævet ændringen, men alligevel bliver danske husstande nu pålagt moms på en afgift. Det betyder, at din regning stiger – uden at noget ændrer sig i din TV-pakke."


Op til 22 kroner dyrere om måneden

Hos YouSee stiger de faste tv-pakker med op til 18 kroner om måneden, mens Play-pakkerne stiger med 30 kr/md. Prisstigningerne hos Waoo beløber sig til mellem 16 og 22 kroner månedligt, afhængigt af tv-pakken. Se tabellen nederst. Herudover stiger de fleste frit valg-kanaler med mellem 1 og 2 kroner månedligt. Det sker efter at Waoos tv-pakker steg med op til 110 kroner om måneden i 2025. De nye prisstigninger på baggrund af den ændrede momslov slår igennem den 1. juli 2025.

Prisstigninger hos Waoo

  • Waoo Stor TV-pakke, Waoo GO Stor TV-pakke og Waoo Play Stor TV-pakke stiger med 22 kroner fra 809 til 831 kr/md.
  • Waoo Favorit TV-pakke stiger med 19 kroner fra 639 til 658 kr/md.
  • Waoo Lille TV-pakke stiger med 17 kroner fra 369 til 386 kr/md.
  • Waoo Flex TV-pakke stiger med 16 kroner fra 159 til 175 kr/md. 
  • Waoo Fritid TV-pakke stiger med 17 kr. pr. md.
  • Waoo Mini TV-pakke stiger med 16 kr. pr. md.
  • Waoo frit valg-kanaler stiger med 1 til 2 kr/md.
  • Waoo TV 2 Komplet stiger med 3 kr/md.
  • Waoo TV 2 Komplet Flex stiger med 3 kr/md.
  • Waoo Tysk stiger med 7 kr/md.
  • Flatpanels
    Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

    01 May 2025 |

    Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

    01 May 2025 |

    'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

    01 May 2025 |

    Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

    30 Apr 2025 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

    30 Apr 2025 |

    OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

    30 Apr 2025 |