Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNintendo Switch 2 har 10x højere grafikydeevne, ifølge Nvidia - FlatpanelsDK

Nintendo Switch 2 har 10x højere grafikydeevne, ifølge Nvidia

04 Apr 2025 | Rasmus Larsen |

Nintendo Switch 2 bliver langt kraftigere end sin forgænger og vil have både hardware-accelereret ray-tracing og AI-opskalering, bekræfter Nvidia.

Switch 2 blev afsløret tidligere på ugen med support for 4K 120fps HD, HDR og VRR.

Hybridkonsollen drives af en specialdesignet Nvidia-processor, men Nintendo lagde ikke særlig mange detaljer på bordet. I stedet er Nvidia kommet på banen.


10x højere grafikydeevne

I en pressemeddelelse oplyser Nvidia, at processoren har en skræddersyet Nvidia-GPU med dedikerede processorkerner til ray-tracing – bedre lyseffekter. Den har også Tensor-processorkerner til AI-opskalering og andre funktioner, f.eks. udviskning af baggrunden ved videoopkald. - "Med 10x grafikydeevnen fra Nintendo Switch leverer Nintendo Switch 2 mere flydende gameplay og skarpere grafik," siger Nvidia (maskinoversat). - "De nye RT-kerner bringer realtids ray-tracing, hvilket giver livagtig belysning, refleksioner og skygger for mere medrivende verdener. Tensor-kerner driver AI-baserede funktioner som Deep Learning Super Sampling (DLSS), der øger opløsningen for skarpere detaljer uden at gå på kompromis med billedkvaliteten." Selskabet tilføjer, at Tensor-kernerne er meget energieffektive så strømforbruget holdes nede. Variable Refresh Rate (VRR) bruger Nvidias G-Sync system. Chippen fra den originale Nintendo Switch blev også anvendt Nvidia Shield-boksen, men der er endnu ingen officiel information om en opgraderet Shield-boks. Nintendo Switch 2 kommer i handlen den 6. juni til 470 Euro (3500 kroner) eller 510 Euro (3800 kroner) med Mario Kart World inkluderet.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |