Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAcer introducerer nye QD-OLED monitorer - FlatpanelsDK

Acer introducerer nye QD-OLED monitorer

31 Mar 2025 | Rasmus Larsen |

Acer har præsenteret to nye QD-OLED gaming-monitorer, Predator X32 X2 og Predator X27U X1. Førstnævnte er udstyret med det nye 32-tommer 4K 240Hz panel.

Du kan føje Acers nye monitorer til listen over 2025 OLED-monitorer og de eksisterende 2024 OLED-monitorer.

Ligesom Asus, Gigabyte, Dell, MSI og Samsung har Acer denne gang allieret sig med Samsung Display om QD-OLED teknologi. Vi forventer, at de første WOLED monitorer med 'Primary RGB tandem' dukker op senere i år, men det vides endnu ikke, om Acer er med. Sidste år havde Acer fire WOLED-monitorer.


Acers to nye QD-OLED monitorer

Predator X32 X2 er bygget på Samsung Displays nye 32-tommer QD-OLED panel med 4K-opløsning (16:9) og op til 240Hz opdateringsfrekvens. Den understøtter også HDR. Predator X27U X1 er en billigere model med et 27-tommer panel, 1440p-opløsning og 240Hz. Begge monitorer har både HDMI 2.1 og DisplayPort 1.4.

Acer 2025 QD-OLED

Acers Predator X32 X2 og Predator X27U X1

- "Deres ergonomiske standere giver mulighed for tilt, dreje og højdejustering, så spillere kan finde de rette betragtningsvinkler under gaming. Derudover hjælper den indbyggede BlueLightShield Pro-teknologi med at beskytte gamere mod øjentræthed ved lange skærmsessioner. Picture-in-Picture og Picture-by-Picture funktioner forbedrer yderligere multitasking-muligheder, hvilket gør disse monitorer alsidige til både gaming og arbejde," tilføjede Acer. Predator X32 X2 bliver tilgængelig i Danmark i 4. kvartal til 9.699 kroner mens Predator X27U X1 lanceres i 3. kvartal til 5.959 koner.

Acer Predator X32 X2 og X27U X1 – specifikationer

Acer X32 X2 specs
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Disney lancerer 'Infinity Vision' som modtræk til IMAX

17 Apr 2026 |

Meta hæver priserne på alle Quest-headset

17 Apr 2026 |

Smart TV bliver stadigt mere reklamedrevne og datahungrende

16 Apr 2026 |

Sony lancerer opgraderet 27" OLED med op til 720Hz, BFI

16 Apr 2026 |

Amazons nye FireTV Stick trækker strøm direkte fra TV'et

15 Apr 2026 |

Oversigt: Hisense 2026 TV-skærme

15 Apr 2026 |