Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNintendo Switch 2 afsløret sammen med nyt 'Mario Kart' - FlatpanelsDK

Nintendo Switch 2 afsløret sammen med nyt 'Mario Kart'

17 Jan 2025 | Rasmus Larsen |

Nintendo har officielt præsenteret efterfølgeren til Switch. Switch 2 kan stadig bruges enten håndholdt eller i dock med tilslutning til TV-skærmen.

Efter en strøm af rygter og læk har Nintendo valgt at præsentere Switch 2 i en kort video, der mest af alt har karakter af en teaser. De nærmere detaljer offentliggøres nemlig først den 2. april.

Selskabet siger, at konsollen kan købes senere i 2025. Der er planlagt fremvisningsbegivenheder i byer rundt om i verden fra starten af april til slutningen af maj.


Nintendo Switch 2

Venstre: Switch. Højre: Switch 2. Foto: Nintendo

Hvad vi ved om Nintendo Switch 2

Baseret på videoen og en udmelding fra Nintendo sidste år så ved vi følgende om Switch 2:
  • Switch 2 kan forbindes til TV'et via HDMI med en dock eller bruges i håndholdt tilstand
  • Switch 2 bliver større end Switch, dvs. større skærm og Joy-Con controllere
  • Der er en ekstra knap på højre Joy-Con
  • Switch 2 er bagudkompatibel med både digitale og fysiske Switch-spil (dog ikke alle)
  • Der kommer eksklusive spil til Switch 2
  • Der kommer et nyt Mario Kart spil
  • Switch Online-abonnementer kan fortsat bruge tjenesten på Switch 2

    Nintendo Switch 2

    Nintendo Switch 2 kan forbindes til TV'et og det kommer et nyt Mario Kart. Foto: Nintendo

    Hvad vi tror, vi ved

    Officielle detaljer om hardware, skærmteknologi, nye spil og pris må vente på, så indtil da kan vi kun lytte til rygtemøllen. Rygtet vil vide, at Switch 2 igen bruger en ARM-baseret chip fra Nvidia, en såkaldt Tegra T239. Denne chip vil kunne opskalere til højere opløsning ved hjælp af Nvidias DLSS-teknologi. Den originale Switch er bygget på en Tegra-chip, der i øvrigt også bruges i Nvidia Shield boksen. Nintendo Switch er blevet solgt i over 146 millioner eksemplarer, hvilket gør Swtich til den tredjebedstsælgende spilkonsol nogensinde efter Nintendo DS og PlayStation 2.

    Nintendos afløsringsvideo for Switch 2

    Flatpanels

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

    27 Mar 2026 |

    Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

    27 Mar 2026 |

    Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

    26 Mar 2026 |

    Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

    26 Mar 2026 |

    Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

    26 Mar 2026 |

    Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

    25 Mar 2026 |