Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG Display afslører 4. generation OLED med 4000 nits, bedre farver - FlatpanelsDK

LG Display afslører 4. generation OLED med 4000 nits, bedre farver

16 Jan 2025 | Rasmus Larsen |

LG Display har præsenteret 4. generation WOLED, der finder vej til LG G5 og Panasonic Z95B. Panelet specificeres til 4000 nits hvid-lysstyrke og 2100 nits farve-lysstyrke.

Som skrevet på Flatpanels allerede i december, får vi markant forbedrede OLED TV i år.

Samsung Display har allerede sit 4000-nits QD-OLED TV panel, mens LG Display starter produktion af 4-lags WOLED, som antydet på CES-messen i sidste uge af LG Electronics og Panasonic. I dag har LG Display – fabrikanten af panelet – så formelt afsløret 4-lags WOLED, mod 3 lag tidligere.

- "Primary RGB Tandem-strukturen, der anvendes i fjerde generations OLED TV panelet, organiserer lyskilden i fire lag ved at tilføje to lag blå elementer og uafhængige lag af røde og grønne elementer. Det forbedrer den maksimale lysstyrke ved at øge mængden af lys, der produceres af hvert lag sammenlignet med den tidligere struktur," forklarer LG Display (maskinoversat).


4-lags WOLED

4000 nits hvid, 2100 nits farver

LG Display forklarer, at de ved at bruge 4 lag i stedet for 3 og ved at optimere strømforsyningssystemet har de opnået 20% forbedret energieffektivitet (i 65-tommer) og en 33% stigning i lysstyrke. Mikrolinserne (MLA) er fjernet. Den maksimale lysstyrke for hvid er 4000 nits (3%, kortvarigt), mens den maksimale lysstyrke for farver er 2100 nits, hvilket svarer til en forbedring på 40% sammenlignet med sidste års MLA OLED-panel (3000 nits hvid, 1500 nits farver). LG's lysstyrke i farver er dog stadig betydeligt lavere end på QD-OLED, der er ren RGB (rød, grøn, blå). Det skyldes, at LGs WOLED stadig bruger en ekstra hvid subpixel til at øge lysstyrken. LG Display tilføjede, at lysstyrken i fuld skærm nu er omkring 400 nits mod 250 nits sidste år. Læs også: Første kig på 2025 QD-OLED

WOLED TV paneler over årene

Maks hvid lysstyrke (3%)Farve-lysstyrke
1. gen WOLED600-800 nits150 nits-
2. gen WOLED (EX)1300 nits200 nits500 nits
3. gen WOLED (MLA)2100 nits220 nits700 nits
3. gen WOLED (MLA+)3000 nits250 nits1500 nits
4th WOLED (4-lags)4000 nits400 nits2100 nits
Flatpanels
Igen, vi forventer ikke, at TV-skærmene rammer samme høje niveau med kalibrerede billedindstillinger. Med sidste års MLA OLED panel, som var specificeret 3000 nits højlys, målte vi eksempelvis 1650 nits i vores test af LG G4.
Omvendt kan WOLED – modsat QD-OLED – opretholde dyb sort i oplyste rum og har ikke på samme måde farvekanter om visse objekter i billedet på grund af sin mere klassiske pixelstruktur. På CES-messen observerede Flatpanels, at betragtningsvinklerne på 4-lags panelet er en smule snævrere end sidste års panel med MLA – mere på linje med tidligere OLED uden MLA. Ikke desto mindre er betragtningsvinklerne stadig meget brede. Selskabet oplyser, at dækningen af DCI-P3 farverummet er øget fra 98,5% på MLA OLED til 99,5% i 4-lags panelet.

4. generation WOLED

Nyt anti-refleksionsfilter

LG Display oplyser videre, at de har udviklet et nyt "ultra anti-refleksionsfilter": - "For at løse denne ulempe for seeren har LG Display udviklet en specialfilm, der modvirker både lys, der reflekteres fra skærmens overflade, og lys, der absorberes og reflekteres inde i panelet. Med fordelene ved denne ultra-lave refleksionsteknologi blokerer vores fjerde generations OLED TV panel 99% af interne og eksterne lysrefleksioner og leverer perfekt sort, som i en hjemmebiograf med slukket lys, selv i en dagligstue ved middagstid (500 lux)." Det lyder videre, at WOLED indeholder 90% færre plastmaterialer end et typisk LCD panel.

4. gen OLED

Fire generationer af WOLED. Foto: LG Display

48-83" OLED TV, senere i monitorer

I 2025 vil 4-lags panelet blive produceret i 48, 55, 65, 77 og 83 tommer. Det fremstilles på LG Displays fabrik i Guangzhou, Kina, mens fabrikken i Sydkorea fortsætter med at producere normale WOLED paneler. LG Display vil senere skifte til 4-lags WOLED, også kaldt Primary RGB Tandem, i deres paneler til PC-monitorer. Disse paneler bruger pt. MLA OLED og findes i produkter fra blandt andet Asus, Acer og LG Electronics. Selskabet lægger op til, at et af de første af de nye monitorpaneler også bliver verdens hurtigste monitorpanel. De første TV-skærme med 4. generation WOLED bliver LG G5, LG M5 og Panasonic Z95B. Flere produkter forventes annonceret senere på året.

Første TV med 4-lags WOLED – specifikationer

Flatpanels
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |

77" OLED for første gang under 12.000 og 83" under 16.000 kroner

29 Apr 2025 |

Stærkere TV 2 regionale streamingtjenester på vej

29 Apr 2025 |

Nye streaming-sticks kan trække strøm direkte fra TV'et

29 Apr 2025 |