Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason2022 LG OLED TV får nu webOS 24, Chromecast, Dolby Vision Filmmaker - FlatpanelsDK

2022 LG OLED TV får nu webOS 24, Chromecast, Dolby Vision Filmmaker

02 Jan 2025 | Rasmus Larsen |

LG er begyndt at rulle webOS 24 ud til sine OLED TV fra 2022. Den nye firmware tilføjer også Dolby Vision Filmmaker Mode, Chromecast (Google Cast) og andre nyheder.
Opdateret: Den nye firmware med webOS 24 er nu også blevet klar til B2, ifølge meldinger fra flere ejere.
I slutningen af 2023 ændrede LG endelig kurs efter i et årti at have nægtet at opgradere webOS i ældre TV-modeller. Ændringen er en del af selskabets strategi om at indkøre flere reklamer i brugerfladen inkl. pauseskærm-reklamer. Selskabet begyndte at udrulle webOS 24 – der blev introduceret i 2024-modellerne – til 2023-modellerne i oktober. Nu er turen kommet til 2022-modellerne, til at starte med udvalgte OLED TV: C2, G2, LX1 og LX3.

Chromecast, Dolby Vision Filmmaker Mode, mere

Firmware-version 23.20.56 til 2022-modellerne giver webOS 24 med en strømlinet brugerflade plus indbygget Google Cast (Chromecast), der tillader trådløs overførsel af medieindhold fra telefon/tablet til TV’et.

webOS 24

webOS 24. Foto: Flatpanels

Af andre nyheder kan nævnes Filmmaker Mode til Dolby Vision-indhold (tidligere kun SDR- og HDR10-indhold) og LG's Always Ready-funktion med diverse pauseskærme. Den klassiske fyrværkeri-pauseskærm er i øvrigt vendt tilbage og aktiveres efter 3 minutter. Den var i udu i tidligere firmware-versioner.

Udrulning og fremtidige planer

webOS 24 opdateringen udrulles planmæssigt til 2022-modeller, som LG tidligere fremlagde for Flatpanels. Yderligere 2022-modeller modtager opdateringen i de kommende uger og måneder. Det er en gradvis udrulning for at aflaste serverne, ifølge LG, så brugere må vente på deres tur i køen (visse danskere har allerede modtaget den) eller manuelt downloade firmwaren fra LGs danske supportside, når den dukker op. Ejere af LG OLED TV fra 2022 får webOS 25 i 2026 og webOS 26 i 2027, med en forsinkelse på minimum ni måneder ift. de nyeste skærme. Selskabet fremviser webOS 25 i næste uge på CES-messen.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |

Oversigt: TCL 2025 TV-skærme

17 Jun 2025 |

HDR bliver standard for nye Pixar biograffilm

16 Jun 2025 |

Ligesom Tesla åbner Apple for videoafspilning på CarPlay i bilen

16 Jun 2025 |

Du kan fra i dag streame FIFA klub-VM gratis

15 Jun 2025 |