Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTv-pakker bliver dyrere: Kunstnermoms vedtaget - FlatpanelsDK

Tv-pakker bliver dyrere: Kunstnermoms vedtaget

20 Dec 2024 | Rasmus Larsen |

Den omdiskuterede, og af branchen stærkt kritiserede, kunstnermoms træder i kraft i juli. Det vil gøre danskernes tv-pakker dyrere, mens politikerne vil kompensere kunstnere.

Momsbomben under tv-pakker blev i juni 2022 skudt ned, men genoplivet allerede sommeren efter.

Nu er ændringen af momsloven så blevet vedtaget af et flertal i Folketinget, og træder i kraft den 1. juli 2025. Det betyder, at der fremover lægges moms på rettighedsbetalinger, når det sker via en mellemmand som Koda eller Copydan. Et rettighedsvederlag er fremover kun momsfrit, såfremt det betales direkte til kunstneren.


Gør tv-pakkerne dyrere

Kunstnermoms får den konsekvens, at en gennemsnitlig tv-pakke hos YouSee, Norlys, Allente m.fl. stiger med 15-20 kroner månedligt, vurderer brancheforeningen Danske Mediedistributører (DMD) og Skatteministeriet. De 15-20 kroner kommer oveni de prisstigninger fra tv-distributører, der allerede er udmeldt til at slå igennem ved årsskiftet. - "En prisstigning på 15-20 om måneden syner måske ikke af så meget, men tv-kunderne får intet for pengene. Ikke flere kanaler, ikke bedre public service-tv, ikke mere sport, ikke mere underholdning. Det er en regulær dummebøde til de husstande, der elsker dansk tv. Mange af dem er ældre med beskedne midler, som vil få prissætningen oven i de ekstra udgifter, som inflationen i forvejen har påført dem," sagde kommunikationsdirektør for DMD, Ib Konrad Jensen, til Flatpanels i 2021.

EU's skyld?

Ændringen kommer på baggrund af en EU-afgørelse fra 2021, som fastslog, at Koda, Copydan og andre mellemmænds håndtering af ophavsrettigheder, på vegne af kunstnerne, skal betragtes som økonomisk aktivitet. - "Det er både ærgerligt og tåbeligt, at EU har tvunget Danmark til at indføre ændringen af momsreglerne. Jeg er meget opmærksom på, at det vil medføre store gener for dele af kulturlivet, og derfor er det vigtigt for mig, at vi hurtigt har kunnet finde penge til at afbøde nogle af generne. Jeg er også opmærksom på, at de her penge ikke løser alle problemer, og derfor har regeringen også besluttet at forhøje mediechecken til folke- og førtidspensionister," siger Kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Tv-branchen er ikke enig i den udlægning og har over flere omgange påpeget, at der ikke foreligger en juridisk forpligtelse fra EU om at indføre kunstnermoms i Danmark. - "Det er meget ærgerligt at konstatere, at regeringen efter flere års diskussion, massiv modstand fra den politiske opposition og samtlige berørte aktører og uden en juridisk forpligtelse eller krav fra EU har valgt at gennemtrumfe kunstnermomsen. Og ikke mindst måden, det er gjort på, hvor for eksempel seks måneders ekstra indrettelsestid ville have gjort en enorm forskel. Vi frygter, hvad de øgede udgifter til tv-pakker og musikrettigheder vil betyde for musikskaberne i Danmark," siger Gorm Arildsen, direktør i Koda, som reaktion på, at lovforslaget i går den 19. december blev vedtaget.

Kunstnere får kompensation

SF og Radikale har været modstandere af kunstermoms, men med vedtagelsen af loven har regeringen aftalt med SF og Radikale Venstre at afsætte kompensation på 22,5 mio. kroner næste år og derefter 45 mio. kroner om året til kunsterne. - "Det er totalt tosset, at der skal indføres en moms på kunstneriske rettigheder, hvilket vi i Radikale Venstre har kæmpet imod med næb og kløer. Desværre har vi ikke kunnet få regeringen til at rykke sig. Men vi har nu trods alt sikret, at kunstnerne også bliver tilgodeset, når det nu er dem, det i stor stil går ud over. De 45 mio. kr. var ikke kommet uden pres fra Radikale Venstre," siger Zenia Stampe, Kulturordfører for Radikale Venstre, i en udtalelse. Kunstnermoms forventes at indbringe over 200 mio. kroner årligt.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple åbner sit Immersive Video-format så alle kan producere indhold

20 Jun 2025 |

Apples nye Spatial Audio-format overgår Dolby Atmos

19 Jun 2025 |

Philips 2025 OLED TV er landet i Danmark

19 Jun 2025 |

Samsung lancerer nye soundbarer inkl. ny topmodel

19 Jun 2025 |

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |