Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney+ begynder at vise golf i Danmark - FlatpanelsDK

Disney+ begynder at vise golf i Danmark

20 Dec 2024 | Rasmus Larsen |

Disney+ har sikret sig rettigheder til en ny golfturnering skabt af Tiger Woods og Rory McIlroy, hvor spillere fra PGA-touren inddeles i hold i en blanding af virkelig og virtuel golf.

Disney+ opruster på sportsfronten i Danmark efter tidligere på året at have sikret sig UEFA Europa League og Conference League.

Det sker sideløbende med, at andre streamingaktører også kaster sig over sportsrettigheder og rykker flere turneringer fra tv-kanaler til streaming. I Danmark har Amazon eksempelvis sikret sig visse Premier League-kampe, Apple sikret sig MLS-fodbold og Max sikret sig NBA-basket.


Virkelig og virtuel golf

Den nye holdgolfliga, TGL, består af 15 kampe plus finaler årligt. Disney+ skal livestreame alle kampe eksklusivt i Norden, plus relaterede tv-programmer. - "TGL presented by SoFi forener golf med teknik på et helt nyt niveau. Seks TGL-hold med topspillere fra PGA-touren repræsenterer seks forskellige amerikanske byer. De mødes ugentligt, første gang den 8. januar kl. 03.00 dansk tid, i SoFi Center, en unik arena, som er bygget specifikt til TGL på Palm Beach State College. Den specialbyggede bane indeholder mange innovative løsninger, og holdene mødes i to timer-lange kampe over 15 specialdesignede huller i en blanding af virtuel og virkelig golf. Alle slag i kampene vises live, og spillerne bærer mikrofoner under kampene for at give seerne en enestående oplevelse af at være helt tæt på spillet," forklarer Disney+.

Indgår i Disney+ abonnement

Disney i Danmark oplyser, at alle kampene live-streames som del af det normale Disney+ abonnement. Der er ikke udmeldt prisstigning som følge af aftalen. Disney+ koster fra 49 kr/md. i Danmark. Disney har rettighederne til den nye holdgolfliga eksklusivt i 2025 og 2026. Der spilles mandag og tirsdag i USA, altså nætterne til tirsdag og onsdag dansk tid. Første kamp spilles den 8. januar kl. 03.00 dansk tid.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |