Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee-kunder beholder Viaplays nye sportskanal i 2025 - FlatpanelsDK

YouSee-kunder beholder Viaplays nye sportskanal i 2025

17 Dec 2024 | Rasmus Larsen |

Kunder hos YouSee med tv-pakke og Play vil fortsat have fri adgang til den nye sportskanal Viaplay Sport News i hele 2025.

Viaplay lancerede i august 2024 endnu en sportskanal med fokus på nyheder. Sidenhen er fodbold fra NordicBet Ligaen, Oddset Pokalen, Viaplay Highlights og senest udvalgte Champions League-kampe blevet rykket til kanalen.

Det er med andre ord ved at udvikle sig til en regulær sportskanal.


Viaplay Sport News hos YouSee

YouSee tog sidste år kanalen ind på prøve. Den blev placeret på eventkanalen med fri adgang for alle kunder. Meldingen var, at det gjaldt frem til udgangen af 2024. Denne prøveperiode er nu blevet forlænget til hele 2025. - "Glæd dig til endnu flere udvalgte storkampe fra både UEFA Champions League og Oddset Pokalen. Med tv fra YouSee får du nemlig fri adgang til Viaplay Sport News helt frem til udgangen af 2025," skriver YouSee. Det oplyses videre til Flatpanels, at der i 2025 fortsat vil være fri adgang via eventkanalen. Derfor skal kunder hverken skifte tv-pakke eller bruge point i Play-universet. Kunden skal blot finde eventkanalen i kanallisten. Viaplay Sport News findes også hos Allente, Altibox og på streamingtjenesten Viaplay.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Philips' 2026 OLED TV lanceres nu i Danmark til intropris

03 Sep 2026 |

QD-OLED Edge gør OLED-monitorer billigere

03 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i september

03 Sep 2026 |

Her kommer ultra-billige monitorer

02 Sep 2026 |

Disney+ kan miste 4K igen: Sænker nu prisen

02 Sep 2026 |

Sonos lancerer Beam Ultra og Ace Ultra

02 Sep 2026 |