Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonVM 2025 for klubhold skal streames gratis på Dazn - FlatpanelsDK

VM 2025 for klubhold skal streames gratis på Dazn

10 Dec 2024 | Rasmus Larsen |

Næste års nye fodbold-VM for klubhold, FIFA Club World Cup 2025, er landet på streamingtjenesten Dazn, der gør alle kampe frit tilgængelige i Danmark og andre lande.

Fodboldfans i Danmark skal snart til at forholde sig streamingtjenesten Dazn, der for nylig angiveligt bød med om rettigheder til Superligaen, men tabte til TV 2 og Viaplay.

Dazn er en global streamingtjeneste med fokus på sport. De har over 300 mio. seere, ifølge egne tal. I visse lande har Dazn allerede rettigheder til fodbold, men i Danmark har de indtil videre haft fokus på kampsport.

Det ændrer sig næste år, hvor Dazn har sikret sig eksklusive globale rettigheder til FIFAs nye VM for klubhold.


Vil kunne streames gratis

VM for klubhold er skabt af FIFA og afholdes for første gang i 2025 med 32 klubhold. Det sker i USA over 29 dage på 12 stadion. Bolden ruller fra den 15. juni til den 13. juli. - "Den nye FIFA Club World Cup er en meritbaseret, inkluderende turnering, der vil være højdepunktet for global klubfodbold og fange spillernes og fansenes fantasi verden over. Gennem denne tv-aftale kan milliarder af fodboldfans verden over nu se, hvad der bliver den mest tilgængelige klubfodboldturnering nogensinde – og HELT GRATIS. Fodbold forener verden," sagde Gianni Infantino, chef for FIFA.

FIFA klub-VM 2025

Gianni Infantino, chef for FIFA (venstre) og Shay Segev, CEO for DAZN. Foto: FIFA

Aftalen markerer enden på et langt forhandlingsforløb, der ifølge The New York Times længe havde Apple som spidskandidat. Apple trak sig til sidst. Tv-producenten Hisense er den første store sponsor til turningen. Alle 63 kampe vil kunne streames gratis på streamingtjenesten Dazn i Danmark fra næste sommer. Der tilføjes FIFA-dokumentarer og andet fodboldrelateret arkivindhold på Dazn i perioden op til. - "Denne banebrydende aftale med FIFA er en milepæl i Dazns rejse mod at være den ultimative underholdningsplatform for sportsfans overalt. Vi er glade for at have de eksklusive rettigheder til dette nye kapitel i global klubfodbold, der markerer starten på vores langsigtede samarbejde med FIFA og cementerer vores status som hjemstedet for fodbold," sagde Shay Segev, CEO for Dazn.

Følgende hold er med i klub-VM

Afrika: Al Ahly FC (EGY), Espérance Sportive de Tunis (TUN), Mamelodi Sundowns FC (RSA), Wydad AC (MAR) Asien: Al Ain FC (UAE), Al Hilal (KSA), Ulsan HD (KOR), Urawa Red Diamonds (JPN) Europa: Atlético de Madrid (ESP), FC Bayern München (GER), SL Benfica (POR), Borussia Dortmund (GER), Chelsea FC (ENG), FC Internazionale Milano (ITA), Juventus FC (ITA), Manchester City (ENG), Paris Saint-Germain (FRA), FC Porto (POR), Real Madrid CF (ESP), FC Salzburg (AUT) Amerika og Caribien: CF Monterrey (MEX), CF Pachuca (MEX), Club León (MEX), Inter Miami CF (USA), Seattle Sounders FC (USA) Oceanien: Auckland City FC (NZL) Sydamerika: CA Boca Juniors (ARG), Botafogo (BRA), CR Flamengo (BRA), Fluminense FC (BRA), SE Palmeiras (BRA), CA River Plate (ARG)
Flatpanels
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |