Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStærkt stigende efterspørgsel på OLED-monitorer - FlatpanelsDK

Stærkt stigende efterspørgsel på OLED-monitorer

03 Dec 2024 | Rasmus Larsen |

Forbrugerne er klar til at udskifte deres PC-monitorer bygget på gammeldags LCD-teknologi til fordel for de nye, funklende OLED-skærme, ifølge seneste markedstal.

Analysefirmaet Trendforce estimerede sidste år, at salget af OLED-monitorer stod en firdobling i 2023 og en fordobling i 2024 til over 1 million solgte enheder årlig.

I en statusopdatering her et år senere må Trendforce konstatere, at de tidligere estimater var for lave. De forventer nu, at salget når 1,4 millioner enheder i år, hvilket svarer til en vækst på 181% ift. 2023.

- "Salget af OLED-monitorer forventes at nå 1,44 millioner enheder i 2024 – en årlig vækst på 181% – med fortsat stærk vækst i de kommende år," siger Anita Wang, analytiker hos TrendForce.


Samsung har størst markedsandel

Samsung fører an på markedet for OLED-monitorer med sin QD-OLED skærmteknologi, forfulgt af LG Electronics, Asus, Dell, MSI og Gigabyte i nævnte rækkefølge. - "Samsung forventes at sikre førstepladsen takket være stærkt salg af deres 49-tommer OLED-monitorer og en stabil strøm af nye produktlanceringer," sagde Anita Wang. Mindre mærker som Acer, AOC, Asrock, HP, Philips og Sony har også for nylig lanceret OLED PC-monitorer.

Salg af OLED monitorer

QD-OLED dominerer

Der findes pt. to overordnede OLED-paneltyper – QD-OLED (Samsung Display) og WOLED (LG Display) – til brug i PC-monitorer. JOLED, selskabet bag RGB OLED, gik konkurs tidligere på året, men den tredje paneltype står til snart at blive genoplivet under TCL's ledelse. QD-OLED har udvidet sin markedsandel i 2024 selvom WOLED er rykket helt op i 480Hz. - "QD-OLED monitorer vil dominere markedet, drevet af Samsung Displays aggressive produktionsopskalering og flere mærker, der introducerer QD-OLED modeller. QD-OLED's andel af det samlede salg af OLED-monitorer forventes at stige fra 53,5% i 2023 til 73% i 2024. Til sammenligning forventes WOLED’s markedsandel at falde til 26%, mens RGB OLED vil udgøre blot 1%," sagde Anita Wang. Rygtet vil vide, at vi næste år kan se frem OLED med 500Hz, 4K i 27 tommer og 45-tommer ultrabred.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

HDR10+ Advanced får streaming-premiere før Dolby Vision 2

14 Aug 2026 |

Ny milliardaftale slipper 'The Walking Dead' fri på dansk Netflix

14 Aug 2026 |

Guide: Hvad er RGB LED og hvilke TV-skærme har det?

13 Aug 2026 |

Biografmarkedet på retræte i Europa

12 Aug 2026 |

Dit liv som tv-kunde de næste fem år

11 Aug 2026 |

Nyt billigere 2-lags OLED-panel med bedre farver udviklet af LG Display

10 Aug 2026 |