Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG afslører 27" 480Hz OLED monitor med DisplayPort 2.1 - FlatpanelsDK

LG afslører 27" 480Hz OLED monitor med DisplayPort 2.1

18 Nov 2024 | Rasmus Larsen |

LG har endelig præsenteret sin første gaming-monitor bygget på de nye 27-tommer 480Hz OLED-panel med DisplayPort 2.1.
Opdatering: LG har fjernet alle referencer til 80Gbps (UHBR20) båndbredde, og siger nu, at den er begrænset til UHBR13.5 @ 54Gbps.
Acer, Asus og Sony har allerede annonceret 27-tommer 480Hz monitorer bygget på LG Display's panel, hvorfor mange har undret sig over, hvad LG Electronics har ventet på. Vi har nu svaret: DisplayPort 2.1.

LG 27GX790A 480Hz

Foto: LG

Designet til næste generation af GPU'er

I modsætning til Sonys 480Hz monitor, der også har DisplayPort, har LGs 27-tommer GX7 (27GX790A) såkaldt UHBR20-båndbredde op til 80Gbps. Det muliggør ukomprimeret 1440p 480Hz fra PC'ens grafikkort (GPU) til skærmen. Opdatering: LG har fjernet alle referencer til 80Gbps (UHBR20) båndbredde, og siger nu, at den er begrænset til UHBR13.5 @ 54Gbps. Nu mangler vi bare næste generation af GPU'er med DisplayPort 2.1. - "Med DisplayPort 2.1 og HDMI 2.1 interfaces sikrer den 27-tommer UltraGear OLED gaming-monitor kompatibilitet med de nyeste konsoller og gaming-PC'er, samt næste-generation af GPU'er, der forventes at blive lanceret i begyndelsen af 2025. DisplayPort 2.1 giver en stigning på 67 procent i båndbredde i forhold til DisplayPort 1.4, hvilket betyder, at den kan understøtte højere opløsninger og opdateringsfrekvenser," meddeler LG (maskinoversat).

480Hz OLED gaming

LG's 27-tommer er naturligvis optimeret til gaming. Det flade WOLED-panel har 2560x1440 opløsning, 480Hz opdateringsfrekvens, 0,03ms (G2G) responstid og VRR-support (G-Sync og FreeSync Premium Pro). Skærmen er en del af den nye bølge af ultra-hurtige WOLED og QD-OLED monitorer, der er ved at skubbe LCD gaming-monitorer ud af markedet. Således forventes LG 27GX790A også at overgå de nuværende 600Hz LCD-monitorer både i hastighed og i endnu højere grad billedkvalitet. Takket være OLED-panelet kan skærmen levere HDR (High Dynamic Range) billedkvalitet.

Plus to HDMI 2.1 porte

Foruden den ene DisplayPort 2.1 kommer skærmen med to HDMI 2.1 porte. Den understøtter VESA's Display Stream Compression (DSC), så man også med nuværende grafikkort kan få leveret 1440p 480Hz med signalkomprimering. LG UltraGear 27GX790A lander på markedet ingen længe. Den danske pris kendes endnu ikke, men i USA står den til 1000 dollar (7.000 kroner før afgifter).

27" LG 27GX790A – specifikationer

LG UltraGear OLED Gaming Monitor GX7
(27GX790A)
Display TypeWOLED
(Anti-Glare & Low Reflection (AGLR))
Screen Size27-inch
Design4-side Virtually Borderless Design
Resolution2,560 x 1,440
Color GamutDCI-P3 98.5%
Refresh Rate (Max.)480Hz
Response Time0.03ms GTG
HDRVESA DisplayHDR™ True Black 400
Highest VESA ClearMR tier
Adaptive SyncNVIDIA G-SYNC® Compatible
AMD Free-Sync™ Premium Pro
ConnectivityHDMI 2.1 x2
DisplayPort 2.1 x1
USB3.0 1up 2down
4-pole headphone out (DTS Headphone:X)
StandTilt (-5° to +15°)
Swivel (-30° to +30°)
Pivot
Height (110 mm)
Wall Mountable (100 mm x 100 mm)
Flatpanels
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apples nye Spatial Audio-format overgår Dolby Atmos

19 Jun 2025 |

Philips 2025 OLED TV er landet i Danmark

19 Jun 2025 |

Samsung lancerer nye soundbarer inkl. ny topmodel

19 Jun 2025 |

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |

Netflix laver fast aftale med danske rettighedshavere

18 Jun 2025 |

Oversigt: TCL 2025 TV-skærme

17 Jun 2025 |