Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple Vision Pro får support for ultrawide virtuel monitor - FlatpanelsDK

Apple Vision Pro får support for ultrawide virtuel monitor

12 Nov 2024 | Rasmus Larsen |

Apple tilføjer support for wide og ultrawide virtuel Mac-monitor med visionOS 2.2 til Apple Vision Pro. Det svarer til 5K-monitorer side-om-side.

Man kan allerede spejle sin Macs skærmbillede til Apple Vision Pro (der endnu ikke officielt sælges i Danmark) og placere yderligere visionOS apps i sit synsfelt. Det er dog pt. begrænset til 16:9-format og 4K-opløsning fra Mac'en.

Med den kommende visionOS 2.2 softwareopdatering vil Apple tilføje support for wide og ultrawide fra den spejlede Mac-skærm, så du kan vælge mellem:
  • Normal (16:9)
  • Wide (21:9)
  • Ultrawide (32:9)
  • Venstre: Wide. Højre: Ultrawide

    Virtuelle monitorer til din Mac

    Den nye funktionalitet gør, at Apple Vision Pro-headsettet reelt forvandles til adskillige virtuelle skærme til din bærbare Macbook, hvilket måske gør prisen på 3500 dollar lidt nemmere at sluge. Apple beskriver ultrawide-funktionen som "svarende til at have to 5K-skærme side om side". Funktionen er allerede tilgængelig i visionOS 2.2 beta. Der kræves også en Mac med macOS 15.2 beta. Apple har ikke specificeret hardwarekrav, men baseret på brugerfeedback lader det til kun at virke med Apple Silicon Mac (M1 og senere) – ikke en Intel-baserede Mac.

    Sådan fungerer det

    Du kan manuelt vælge mellem normal, wide og ultrawide, som vist i videoen nedenfor. Du kan også ændre dine omgivelser til et af Apples virtuelle miljøer såsom Bora Bora. Apple forventes at frigive macOS 15.2 og visionOS 2.2 i starten af december. Læs også: Apple TV 4K får support for 21:9, 2.39:1, 32:9 og flere formater Det næste logiske skridt vil være at tilføje muligheden for at køre macOS apps direkte i visionOS på Apple Vision Pro, men indtil videre har selskabet ikke annonceret noget om dette.
    Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

    01 May 2025 |

    Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

    01 May 2025 |

    'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

    01 May 2025 |

    Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

    30 Apr 2025 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

    30 Apr 2025 |

    OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

    30 Apr 2025 |