Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG Displays nye micro-LED skærm kan strækkes 50% - FlatpanelsDK

LG Displays nye micro-LED skærm kan strækkes 50%

11 Nov 2024 | Rasmus Larsen |

LG Display fortsætter med at forske i micro-LED teknologi og selskabets seneste prototype er en strækbar skærm, der for første gang kan udvides 50%.

Skærmfabrikanten introducerede sin første strækbare micro-LED skærm med høj opløsning i 2022. Den kunne strækkes 20%, havde en pixeltæthed på 100 ppi (pixels per tommer) og RGB-farver.


Strækbar skærm

LG Displays nye micro-LED skærm er 50% strækbar. Foto: LG Display

Den nye prototype måler stadig 12 tommer i diagonalen, men kan nu udvides til 18 tommer, når den strækkes, samtidig med, at den bevarer pixeltætheden og farvegengivelsen fra den tidligere prototype. - "Strækbare skærme betragtes som den ultimative fritform-skærmteknologi, da de kan formes frit til enhver form, herunder strækning, foldning og vridning," sagde LG Display.

Kan strækkes over 10.000 gange

LG Display forklarer, at skærmen bruger 40μm (mikrometer) micro-LED, altså bittesmå lysdioder, der måske kan blive en konkurrerende skærmteknologi til OLED i fremtiden. - "Den nye prototypes styrkede holdbarhed betyder, at den kan strækkes over 10.000 gange, samtidig med at den opretholder en klar billedkvalitet, selv i ekstreme miljøer såsom udsættelse for lave eller høje temperaturer og eksterne stød," sagde LG Display. Udviklingen af skærme, der kan strækkes, er en del af nationalt projekt finansieret af Sydkoreas Ministerium for handel, industri og energi. Det oprindelige mål var at udvikle skærme, der kan udvide sig 20%. LG Display sagde for nylig, at de forestiller sig, at strækbare skærme kan bruges i tøj og anden beklædning. Et andet fokusområde er bilindustrien, som vist her:

Strækbar skærm


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |