Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMiljøministeren vil have EU på banen ift. elektronikskrot - FlatpanelsDK

Miljøministeren vil have EU på banen ift. elektronikskrot

24 Oct 2024 | Rasmus Larsen |

Miljøminister Magnus Heunicke (S) vil have EU til lægge pres på elektronikproducenter ved at stille større krav til holdbarhed og nemmere reparation.

Danskerne er blandt de største syndere i Europa hvad angår mængden af elektronikaffald. En dansker smider i gennemsnit 17,7 kilo elektronik ud årligt, mod verdensgennemsnittet på 7,3 kilo, ifølge Teknologisk Institut. Det skriver TV 2.

Kasseret elektronik er et stigende affaldsproblem verden over. Mange af ressourcerne, såsom guld, platin, tantal, kobolt, palladium og indium, går samtidig tabt, da elektronikaffald kun i 17% af tilfældene håndteres optimalt, ifølge FN.


Miljøminister vil have EU på banen

Det er ikke nok, at de enkelte lande lægger pres på producenterne, som da eksempelvis Tyskland i 2021 ville forpligte producenter af Smart TV til at opdatere softwaren efter køb. Det bør ske på EU-niveau, mener miljøministeren. - "Vi er nødt til at have alle EU-lande med, hvis vi skal lykkes med at stille større krav til producenterne af elektroniske produkter," siger Miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2, og tilføjer: - "Vi har alle sammen et ansvar for at reducere mængden af affald. De fleste danskere tænker over det i det daglige, og det gør jeg også selv. Senest har jeg købt en fladskærm i den kommunale genbrugsbutik. Den var smidt til genbrug, fordi højttalerne var i stykker. Den fiksede vi med nogle højttalere, jeg havde i forvejen. Det fjernsyn fik nyt liv hjemme hos os."

Reparationscaféer i Danmark

Mange elektronikprodukter er i dag svære eller dyre at reparere, hvilket i nogle tilfælde kan være en bevidst strategi fra producenten. Et initiativ i Danmark er reparationscaféer som 123 Repair Café, hvor frivillige tilbyder hjælper til at reparere elektronik rundt om i landet. I 2024 er der blevet repareret ca. 20.000 enheder, oplyser Arne Skov, som er formand for Repair Café Danmark til TV 2. Hvad angår fladskærme, så kan de på grund af størrelsen være svære at transportere. Hvis skærmpanelet går i stykker, er det ofte en for dyr reparation, men der findes mange eksempler på, at kondensatorer eller printboard nemt kan udskiftes og forlænge skærmens levetid. - Kilde: TV 2

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Spider-Man: Brand New Day' ude nu – her er den bedst og billigst

06 Oct 2026 |

Netflix indfører danske reklamer: Her er de store spørgsmål

06 Oct 2026 |

Paramount og Warner bliver til Skydance

05 Oct 2026 |

Titler fra Disney og Pixar kommer på Netflix

05 Oct 2026 |

Nvidia Shield udsolgt verden over men håbet lever

02 Oct 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i oktober

02 Oct 2026 |