Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung introducerer AI-funktion til pausebilleder - FlatpanelsDK

Samsung introducerer AI-funktion til pausebilleder

23 Oct 2024 | Rasmus Larsen |

Samsung går i fodsporene på FireTV og Google TV og udruller en ny funktion, der gør det muligt for brugeren at få AI-genererede pausebilleder i 4K-opløsning.

Generative Wallpaper-funktionen, som den hedder, udrulles i denne måned på 2024 Samsung-modeller i Europa, Nordamerika og Sydkorea. En global udrulning følger i 2025.

- "Generative Wallpaper bringer en ny dimension af personalisering til vores kunders skærme, og giver dem mulighed for at tilpasse deres TV på en måde, der virkelig afspejler deres stil," sagde Cheolgi Kim, EVP for Visual Display Business hos Samsung Electronics. "Mens vi fortsætter med at skubbe til grænserne for AI-teknologi, ser vi frem til at transformere hjemmeunderholdningsoplevelsen og udvikle, hvordan brugere interagerer med deres skærme."

Selskabet har ikke annonceret planer om at udvide funktionen til ældre modeller på trods af løftet om at opgradere 2023-modeller fra Tizen OS 7.0 til 8.0.


Sådan kommer du i gang

Samsung oplyser ikke, om det kræver firmware-opdatering, men siger, at funktionen bliver tilgængelig via Ambient Mode, der pt. kan vise udvalgte baggrunde med widgets til vejret, klokken mv. - "For at få adgang til funktionen kan brugere blot navigere til 'Ambient Mode'-menuen, trykke på knappen og vælge mellem temaer som 'Happy Holiday' eller 'Party'. Samsungs avancerede AI leverer derefter fantastiske 4K-billeder, der harmonerer med brugerens hjemmemiljø," forklares det.

AI wallpaper Samsung TV

Generative Wallpaper-funktionen på et 2024 Samsung TV. Foto: Samsung

Amazon og Google er i gang

Amazon introducerede AI-genereret kunst på udvalgte FireTV-enheder i september 2023 og Google TV fulgte efter tidligere på måneden. Amazon og Googles funktioner er dog indledningsvis forbeholdt USA, hvorimod Samsungs udrulles internationalt.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

08 Jun 2026 |

Sony udruller trådløs lydplatform til TV-modeller fra 2023-2025

08 Jun 2026 |

Netflix vil lave færre, bedre film, men ikke biograffilm

08 Jun 2026 |

LG & Samsung når milepæl med første 'DisplayHDR 1000 True Black' paneler

08 Jun 2026 |

Rygte: Sony lancerer nye 48-83" Bravia 6 OLED TV i år

05 Jun 2026 |

AV2 video-codec frigivet: 30% mere effektivt end AV1

05 Jun 2026 |