Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNu offentliggøres faste danske seertal på YouTube - FlatpanelsDK

Nu offentliggøres faste danske seertal på YouTube

16 Oct 2024 | Per Fanefjord Laursen |

Hvad er det nyeste, vi ved om danske streamingvaner, og hvordan de måles? Flatpanels har talt med Nielsen.

Analysevirksomheden Nielsen, der siden 2022 har målt dansk tv-sening, opdaterer løbende sine seerdata og målemetoder, så de bedst afspejler danskernes forskelligartede tv-forbrug, som spreder sig over både flow tv og on-demand sening.

Det var tv-historie, da de danske seermålinger den 1. januar 2022 skiftede målemetode og leverandør . De eksisterende tv-målinger var fra 1992 og de store forandringer i seeradfærd krævede målinger, der kunne favne det samlede forbrug af levende billeder. Derfor søsatte de førende tv-selskaber, TV 2, DR, Viaplay Group, Warner Bros Discovery og Disney, en ny analysemodel leveret af amerikanske Nielsen.


Kun reel sening på YouTube

Emil Kalborg Holt
Emil Kalborg Holt, Nielsen
Nielsen har siden start registreret et meget højt YouTube forbrug, som tidligere omtalt på Flatpanels. Det nye er, at Nielsen nu rapporterer al videoforbrug på 'Social Media' i hjemmet – herunder YouTube – som én kategori, som alle kan gå ind og se på hjemmesiden her, oplyser Senior Analyst Emil Kalborg Holt, Nielsen, til Flatpanels. - "Nielsen inkluderer altså ikke, hvis man blot har siddet på YouTubes startside i 20 minutter. Det registreres først, når personen klikker på en video," præciserer han. Aktuelt ligger tv-seningen på YouTube blandt danskere i gennemsnit på 21 minutter pr. uge (seneste 13 uger, 3+ år), mens DRTV, TV 2 Play og Netflix alle vipper på 12 minutter.

Apple TV+ måles også

Nielsen måler også dansk sening til Apple TV+, som er en fremstormende tjeneste i USA, men den flyver lige under radaren herhjemme. - "Apple TV+ er med i opgørelsen af streamingminutter. Seningen i uge 40 var dog for lav til, at den kom med på listen. Den fik i sidste uge en flot 11. plads, og dermed lige præcis ikke nok til at komme med," siger Emil Holt.

Al on-demand sening skal med

De ugentlige offentlige seerrapporter fra Nielsen har siden start "underprioriteret" den fulde on-demand sening. Derfor har Nielsen netop indført en ny top-20 liste for tv-programmer. Den opsnapper mere on-demand sening i hjemmet. De hidtidige ugentlige seerhitlister var stramt hægtet op på, at et program havde været sendt på en flow tv-kanal i en given uge. Nu vil målingen således også fange streaming af tv-programmer, der aldrig har været broadcastet på en flowkanal, eller programindhold der er streamet inden broadcast, eller programmer som er mere end én uge gamle, men som stadig tiltrækker mange seere.

Netflix ønsker ikke at dele programdata

Derimod er globale programseertal ikke lige på trapperne. Nielsen har siden start kunne offentliggøre ugentlige seertal på top-20 programmer for DR, TV 2, TV3 samt DRTV, TV2 Play og Viaplay – men ikke de globale. - "Det er forskelligt fra streamingtjeneste til streamingtjeneste, hvorvidt vi har mulighed for at rapportere på programniveau, da det kræver, at de ønsker at give os denne data. De store internationale tjenester som Netflix, Disney+, Prime Video m.fl. ønsker ikke dette, så her har vi ikke mulighed for at rapportere på programniveau." Nielsen har desuden ingen nye data på vej i forhold til, at der kun måles på in-home sening på streamingtjenester. - "Selvfølgelig bliver der set indhold på streamingtjenester uden for hjemmet, men det er ikke noget vi har konkret data på. Vi kan dog godt antage, at det nok er på platforme som TikTok, at man ville kunne se en stor stigning, hvis det blev muligt at inkludere out-of-home sening her," siger Emil Holt og tilføjer: - "Dog er OOH (out of home, red) sening fra DRTV og TV 2 Play nu inkluderet ved hjælp af vores Total Audience algoritme." Nielsen har ingen planer om at give mulighed for at almindelig borgere kan søge tv-data tilbage i tid. Men man kan kontakte Nielsen, hvis man ønsker at købe historiske data.

Nyeste tal fra Nielsen

Top-10 streamingtjenester i Danmark Seertal Danmark 2024 Største streamingtjenester fra tv-distributører i Danmark Seertal Danmark 2024 Største sociale medier (videoforbrug) i Danmark Seertal Danmark 2024 Top-10 for tv-programmer på danske tv-stationer (internationale streamingtjenester ikke inkl.) Seertal Danmark 2024
Flatpanels
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |