Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSteam indrømmer at du ikke ejer "købte" spil - FlatpanelsDK

Steam indrømmer at du ikke ejer "købte" spil

14 Oct 2024 | Rasmus Larsen |

Valve, der står bag verdens største spilbutik, Steam, udspecificerer nu, at du køber en licens – ikke spillet – når du handler i deres spilbutik. Det sker forud for nye lovkrav.

Dit katalog af købte PC-spil på Steam kan i teorien forsvinde uden refusion.

Det er implikationen af Steams indrømmelse, der nu står printet på spilbutikkens hjemmeside og i appen, før du trykker "køb" på næste side.


Steam licens køb

Steam har tilføjet følgende tekst før du køber et spil i butikken. Foto: Flatpanels

Licenseres – sælges ikke

Den nyligt tilføjede tekst henviser til Steams 'abonnementsaftale', hvoraf det fremgår, at spil ikke sælges, men licenseres. Det er ikke muligt at bruge indholdet uden en aktiv Steam-konto. - "The Content and Services are licensed, not sold. Your license confers no title or ownership in the Content and Services. To make use of the Content and Services, you must have a Steam Account and you may be required to be running the Steam client and maintaining a connection to the Internet," skriver Steam. På trods af det skærpede sprogbrug fra Steam videreføres man alligevel til en side med purchase-knap (køb), der ikke er oversat til dansk.

Steam licens køb

Steam "sælger" ikke indhold, men alligevel er der er "køb"-knap. Foto: Flatpanels

Ny lov på vej

Ændringerne sker forud for et nyt lovkrav i Californien, der træder i kraft næste år. Loven foreskriver, at digitale butikker tydeligt skal angive, hvis man alene får en licens, altså ikke ejerskab. Loven kommer som direkte reaktion på "købt" digitalt indhold, der forsvinder uden kompensation, hvilket der er eksempler på hos PlayStation og Ubisoft. Læs også: Kunder mangler købte film efter Blockbuster er blevet opkøbt Selskaber, der bryder loven, vil få bøde for falsk markedsføring. Loven gælder dog ikke butikker, der tilbyder download af indholdet til "permanent offline" brug. Det gør Steam ikke, ej heller PlayStation og Xbox. Der er på nuværende tidspunkt ikke lignende lovkrav på vej i EU, men Valve har tilsyneladende valgt at informere om ændringerne verden over. En del af Steams spil kan også spilles på TV'et via appen SteamLink. - Kilde: Reddit

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

26 Mar 2026 |

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 |

Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

25 Mar 2026 |