Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOpdateret: Power åbner største elektronikbutik 4/10: 'Billigere end Black Friday' - FlatpanelsDK

Opdateret: Power åbner største elektronikbutik 4/10: 'Billigere end Black Friday'

20 Sep 2024 | Rasmus Larsen |

Det bliver Danmarks største elektronikbutik, der slår dørene op i Rosengårdcentret i Odense fredag den 4. oktober. Der loves køtilbud til priser lavere end på Black Friday.
Opdateret 4.10.2024: Åbningstilbuddene er blevet afsløret. Der er bl.a. LG C4 og G4 OLED, 83" Samsung S90D OLED til 22.777 kroner, 85" Hisense til 5.999 kroner og andet. Power siger, at priserne er "Billigere end Black Friday". De bedste tilbud er samlet i Tilbudsjagten her.
Power-butikken kommer til at ligge i Rosengårdcentret ved den lilla indgang, hvor centret har gennemgået en renovation til 100 millioner kroner, ifølge ejeren ECE. Kunder vil kunne finde bl.a. elektronik, hvidevarer og flere shop-in-shop koncepter fordelt over de 5.500 kvadratmeter. Der vil være 80 medarbejdere i normal drift, men 300 på åbningsdagen.

Billigere end Black Friday

Åbningen er netop blevet bekræftet. Det sker fredag den 4. oktober kl. 6:00. På åbningsdagen holdes åbent helt til klokken 2:00 om natten. Der er også åbent lørdag og søndag kl. 10:00 til 19:00. - "Til Ishøj-åbningen for to år siden, som er POWERs største åbning til dato, oplevede vi, at der stadig var kø og kunder i butikken, da vi ramte lukketidspunktet kl. 22. Og selvom vi udvidede den annoncerede åbningstid med langt over en time, var der flere, som gik forgæves. Det vil vi ikke risikere igen, og derfor har vi denne gang valgt at holde åben helt indtil kl. 02," siger Jesper Boysen, adm. direktør i Power. "Vi har over 25.000 produkter på tilbud på åbningsdagen, så jeg lover, at der er mere end rigeligt for enhver smag. Fynboerne kan bare komme an." Det er ikke bare Powers største butik, men Danmarks største elektronikbutik, ifølge selskabet.

Power Rosengårdcentret

Sådan kommer den nye lilla indgang til Power-butikken til at se ud. Visualisering: Rosengårdcentret

Derfor indvies butikken med Powers hidtil største åbningsfest, hvor der kommer åbningstilbud, der er "billigere end Black Friday", lyder det. Det vil blandt andet omfatte TV og AV. Folk i kø får morgenmad, kaffe og underholdning. Tilbuddene afsløres tættere på åbningsdagen. Opdateret 2.10.2024: Åbningstilbuddene er blevet afsløret. Der er bl.a. LG C4 og G4 OLED, 83" Samsung S90D OLED til 22.777 kroner, 82" Hisense til 5.999 kroner og andet. Power siger, at priserne er "Billigere end Black Friday". De bedste tilbud er samlet i Tilbudsjagten her.

LG og Samsung shop-in-shop

Power fortæller Flatpanels, at der i Rosengårdcentret-butikken vil være LG og Samsung shop-in-shop, hvor kunderne kan få en mere dybdegående introduktion til produkterne inkl. topmodeller og de helt store skærme på op til 98 tommer. Flatpanels har fået tilsendt disse billeder fra klargøringsarbejdet, hvorfor opstillingen ikke er helt på plads endnu.

Power Odense

Samsung shop-in-shop. Foto: Power

Power Odense

Samsung shop-in-shop. Foto: Power

Power Odense

LG shop-in-shop. Foto: Power


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |