Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAsus' to første 480Hz OLED-monitorer er landet i Danmark - FlatpanelsDK

Asus' to første 480Hz OLED-monitorer er landet i Danmark

19 Sep 2024 | Rasmus Larsen |

Spiloplevelsen tager endnu et spring med lanceringen af Asus' første 480Hz OLED-monitorer i Danmark. De sælges nu i 27-tommer og 32-tommer.

I år er Samsung Displays QD-OLED rykket op i 360Hz og LG Displays WOLED helt op i 480Hz. Asus har en fod i hver lejr, men begge monitorer er i denne omgang bygget på sidstnævnte skærmteknologi.

Asus PG27AQDP er verdens første 27-tommer OLED med 480Hz, mens 32-tommer PG32UCDP skal ud og konkurrere med en tilsvarende 480Hz monitor fra LG Electronics kendt som 32GS95UE. Acer har også meldt 480Hz OLED på vej.


Asus PG27AQDP

Asus PG27AQDP. Foto: Flatpanels

Hurtigste skærme på markedet

Tommelfingerreglen for gengivelse af bevægende billeder er, at OLED overgår LCD med mindst en faktor 1,5. 480Hz OLED bør derfor nemt kunne udkonkurrere 600Hz LCD. Det skyldes OLEDs meget hurtige pixelresponstid på 0,03ms. PG27AQDP kan fremvise spil i op til 480Hz, altså 480 billeder per sekund, ved 2560x1440 opløsning, mens 32-tommer PG32UCDP er en såkaldt dual-mode monitor, der kan køre 240Hz ved 3840x2160 opløsning eller 480Hz ved 1920x1080 opløsning.

Asus 2024 OLED

2024 Asus WOLED monitorer. Foto: Asus

Kan nu bestilles i Danmark

Asus fremhæver også andre funktioner, der skal bidrage til at løfte spiloplevelsen såsom HDR, antiflimmer-funktion til VRR (inkl. FreeSync, G-Sync), en 'AI Assistant' og både DisplayPort 1.4 og HDMI 2.1. Begge skærme har mat belægning. Begge skærme kan nu bestilles i Danmark her (27") og her (32"), og forventes leveret senere i september eller starten af oktober. Læs også: Alle de nye OLED monitorer der kommer i 2024

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |