Nogle af de største konsolspil kan nu køre 4K 60fps på PS5 Pro, mens andre kan rykke nærmere 120fps. Der er sågar eksempler på spil i 8K.
Opdateret 31.10.2024: Der er nu 83 bekræftede spil, som får optimeret grafik til PS5 Pro. Se den fulde liste nederst.
Opdateret 25.09.2024: Sony har bekræftet 10 ekstra spil optimeret til PS5 Pro. Listen nederst er blevet opdateret. Der er tale om Horizon Zero Dawn Remastered, Marvel's Spider-Man Remastered, Marvel's Spider-Man: Miles Morales, Star Wars Jedi: Survivor, Rise of the Ronin, Metal Gear Solid Delta: Snake Eater, Resident Evil 4, Resident Evil Village, Stellar Blade og Dragon Age: The Veilguard. Se hvad du kan forvente mht. opløsning, billedfrekvens mv. i de forskellige spil i
dette forumindlæg.
PlayStation 5 Pro blev præsenteret i går.
Den nye, kraftigere konsol får en Game Boost-funktion, der kan løfte grafikken, billedfrekvensen eller opløsningen, afhængigt af spillets struktur, på over 8500 titler, ifølge Sony.
Skal et spil drage fuld nytte af PS5 Pro, skal det dog optimeres fra spiludviklerens ende. Disse spil får et 'PS5 Pro Enhanced'-mærkat, så brugerne kan genkende dem i PlayStation-butikken.
Spil i minimum 60fps
Tidligere på året forlød rygtet, at optimerede spil skal levere minimum 60fps på PS5 Pro. Det bekræftede Sony ikke eksplicit, men det var et underliggende budskab ved præsentationen, hvor flere spil, der i dag kører 30fps, blev fremvist ved 60fps.
Horizon Forbidden West vil eksempelvis køre 4K ved 60fps og The Last of Us Part 2 Remastered vil køre 60fps (4K ikke bekræftet). Marvel's Spider-Man 2 får flere detaljer i 60fps. Sony sagde, at PS5 Pro ift. PS5 vil "double the power" i titler som The Last of Us og Ratchet and Clank.

Spider-Man 2 på PS5 og PS5 Pro. Foto: Sony

The Last of Us 2 på PS5 og PS5 Pro. Foto: Sony

Ratchet & Clank: Rift Apart på PS5 og PS5 Pro. Foto: Sony
Forbedret ray-tracing
Et andet fokusområde med PS5 Pro er forbedret ray-tracing, altså realistiske lyseffekter, refleksioner og skygger. Til ray-tracing får PS5 Pro 2-3 gange så mangler muskler som PS5.
Gran Turismo 7 opdateres med forbedret ray-tracing, samtidig med, at spillet renderes i 60fps – men det er ikke alt.
- "Det er imponerende at se, hvordan spilskabere har taget den nyeste teknologi fra PS5 Pro til sig, og adskillige spil vil blive opdateret med gratis softwareopdateringer, så spillere kan drage fordel af PS5 Pros funktioner. Disse spil kan identificeres med en PS5 Pro Enhanced-mærkat i deres titel," sagde Hideaki Nishino, CEO, Platform Business Group, Sony Interactive Entertainment.

Læg mærke til refleksionerne med ray-tracing mellem bilerne i Gran Turismo 7. Foto: Sony
Spil i 8K
Foruden spil i op til 4K 120fps, vil PS5 Pro kunne afvikle spil i 8K-opløsning, ifølge Sony. Det har vi naturligvis hørt før, idet 8K-support også blev lovet til den normale PS5. Den opdatering er ikke kommet og Sony har sidenhen fjernet 8K-logoet på boksen.
Denne gang lader 8K dog til rent faktisk at komme – om det får konsekvens for den normale PS5 må tiden vise.
CNET har i et smugkig på PS5 Pro fået lov at spille Gran Turismo 7, der opdateres med grafiktilstande med enten 120fps eller 8K. Det lyder altså som om, at spillet får 3 grafiktilstande, idet der også er en med ray-tracing ved 60fps.
Om 8K er begrænset til 30 eller 60fps på PS5 Pro, kender vi endnu ikke svaret på. Det vil også afhænge af implementeringen af HDMI 2.1.
Læs også: Oversigt: 4K TV og 8K TV med HDMI 2.1
40-50 optimerede spil klar
Sony regner med, at omtrent 40-50 titler vil være klar som PS5 Pro Enhanced ved lanceringen af konsollen den 7. november. Der kommer ikke spil, som fungerer eksklusivt til PS5 Pro.
Det er nogenlunde samme antal som da PS4 Pro blev lanceret i sin tid. I årene efter blev både gamle og nye spil optimeret i takt med, at spiludviklerne fik taget de nye værktøjer i brug.
Der er ikke sat navn på alle 40-50 spil, men følgende er bekræftet . Det er spil fra såvel Sonys interne studier som partnerstudier.
Er det nok til at retfærdiggøre prisskiltet på 800 Euro?
Bekræftede 'PS5 Pro Enhanced'-spil
Alan Wake 2
Albatroz
Apex Legends
Assassin’s Creed Shadows
Bad Cheese
Baldur’s Gate 3
Croc Legend Of The Gobbos
The Callisto Protocol
The Crew Motorfest
CyubeVR
Dead Island 2
Dead Rising Deluxe Remaster
Demon’s Souls
Diablo IV + Vessel Of Hatred
Dragon Age: The Veilguard
Dragon’s Dogma 2
Dwarf Journey
Dynasty Warriors: Origins
EA Sports College Football 25
EA Sports FC 25
EA Sports Madden NFL 25
Elemental War Clash
Empire of the Ants
Enlisted
Everspace 2
F1 24
Fears to Fathom – Ironbark Lookout
The Finals
Final Fantasy VII Rebirth
The First Descendant
Fortnite
God Of War Ragnarok
Gran Turismo 7
Helldivers 2
Hitman World Of Assassination
Hogwarts Legacy
Horizon Forbidden West
Horizon Zero Dawn Remastered
Kayak VR Mirage
The Last of Us Part I
The Last of Us Part II Remastered
Lies of P
Like a Dragon: Pirate Yakuza in Hawaii
Lords Of The Fallen
Marvel Rivals
Marvel’s Spider-Man 2
Marvel’s Spider-Man Miles Morales
Marvel’s Spider-Man Remastered
Marvel’s Wolverine
Metal Gear Solid Delta: Snake Eater
The Midnight Town Stories: Adam’s Diary
Mortal Kombat 1
My Little Universe
Naraka: Bladepoint
No Man’s Sky
Outbreak: Shades Of Horror Chromatic Split
Planet Coaster 2
Pro Baseball Spirits 2024-2025
Promise Mascot Agency
Quantum Error
Ratchet & Clank: Rift Apart
Redacted
Resident Evil 4
Resident Evil Village
Retrieval
Rise of the Ronin
Rogue Flight
Sanguis Luna
Smells Like A Mushroom
Spine: This is Gun Fu
Star Wars Jedi Survivor
Star Wars Outlaws
Stellar Blade
Subside
Test Drive Unlimited: Solar Crown
Towers of Aghasba
Truck Simulator 24 American Driver
UFC 5
Unreal Kingdoms
Until Dawn
Warframe
War Thunder
World of Warships: Legends |
Flatpanels