Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHisenses nye HT Saturn udfordrer Sonys 360-system - FlatpanelsDK

Hisenses nye HT Saturn udfordrer Sonys 360-system

06 Sep 2024 | Rasmus Larsen |

På IFA-messen har Hisense afsløret HT Saturn som konkurrent til Sonys 360-graders hjemmebiografsystem. Det er et alternativ til den klassiske soundbar.

I 2021 lancerede Sony en ny type højttalersystem til hjemmebiografen med HT-A9 (test her), bestående af fire særskilte højttalere. Tidligere på året kom efterfølgeren i form af Bravia Theater Quad (test følger).

De er alternativer til den klassiske soundbar, der har begrænsninger pga. formen. 


Henter inspiration hos Sony

Hisense følger nu i Sonys fodspor med HT Saturn, der på samme måde består af fire separate højttalere og en subwoofer. De forbinder alle trådløst til en kontrolboks – hver enhed skal naturligvis stadig have strøm. Kontrolboksen trækker lyd fra TV'et. - "Højttalerne kan forbindes trådløst, og alle de nyeste teknologier er integreret: fra Dolby Atmos til DTS:X og Pure Surround-teknologi. Med dens 720W Max Audio-effekt vil den give dig oplevelsen af at være midt i handlingen i din yndlingsfilm eller foran scenen med din favoritmusiker – bortset fra, at du sidder komfortabelt i dit eget hjem," lød det fra Hisense.

Bedre end soundbaren?

I vores test af HT-A9 konkluderede vi, at det er en bedre – og dyrere – løsning end den typiske soundbar. Flatpanels har ofte argumenteret for, at trådløs lydforbindelse er nøglen til at få bedre lyd ind i flere stuer, og vi er nu tættere på end nogensinde før.

Hisense HT Saturn

Hisense HT Saturn består af 4 højttalere, en subwoofer og en kontrolboks. Foto: Hisense

Hisense HT Saturn understøtter både Dolby Atmos og DTS:X. Det kinesiske selskab hævder, at systemet har en maksimal effekt på 720W. En fjernbetjening er inkluderet i boksen. Det er en udvidelse af Hisenses modelprogram af lydprodukter. Tidligere på året præsenterede selskabet en 5.1.2-kanals AX5125H soundbar med Dolby Atmos og DTS:X plus de billigere HS3100 og HS5100 soundbarer. Disse forventes klar i Europa fra midten af september. Vi har endnu ikke specifikationer på HT Saturn, og der foreligger endnu ingen oplysninger om lanceringstidspunkt eller pris. Flere detaljer følger, når vi bliver klogere.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |