Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFodbold fra Serie A fortsætter på TV 2 - FlatpanelsDK

Fodbold fra Serie A fortsætter på TV 2

27 Aug 2024 | Rasmus Larsen |

Den nye sæson startede uden rettighederne var blevet købt i Danmark, men i dag meddeler TV 2, at italiensk fodbold er tilbage fra den kommende weekend.

Status i midten af august var, at rettighedsaftaler for den italienske Serie A manglende at falde på plads i alle nordiske lande på trods af, at omtrent 1 million nordiske seere følger med, ifølge analysefirmaet Mediavision.

Den nye sæson startede den 17. august – uden rettighedsaftaler.

Det gav minder tilbage til 2018, hvor en ny streamingtjeneste, Strive Sport, fik eksklusive rettigheder til både La Liga og Serie A.


Serie A på TV 2

Sådan kommer det dog ikke til at gå i 2024, idet TV 2 i dag har meddelt, at de har forlænget tv-rettighederne til Serie A i yderligere to år frem til 2026. Mestrene fra Inter og de øvrige storklubber som Juventus, SSC Napoli, AC Milan og AS Roma vender tilbage på TV 2s sportskanaler og streamingtjeneste TV 2 Play fra på fredag med Inter–Atalanta klokken 20:45. Alle øvrige kampe fra tredje spillerunde kan ses på TV 2 Play. - "Vi har kunnet mærke på vores seere og brugere, at de savnede den bedste italienske liga. Så efter et godt og konstruktivt forløb med Lega Serie A er vi glade for at kunne meddele, at vi fortsætter med den bedste italienske liga i minimum to sæsoner mere," siger TV 2s sportsdirektør, Frederik Lauesen. Med forlængelsen af aftalen har TV 2 nu fodboldrettigheder til det danske herrelandshold, 3F Superliga, La Liga og Serie A. Læs også: Premier League på Prime Video fra lørdag: Hvad du kan forvente

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |