Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung Display vil halvere OLED strømforbrug - FlatpanelsDK

Samsung Display vil halvere OLED strømforbrug

26 Aug 2024 | Rasmus Larsen |

OLED-skærme står til at blive væsentligt mere energieffektive, såfremt Samsung Display når sit mål om at reducere strømforbruget med mere end 50%.

Planen blev præsenteret i sidste uge på IMID 2024 konferencen i Sydkorea, ifølge den koreanske avis The Elec. Samsung Display – producenten af skærmpaneler – sigter mod at opnå reduktionen uden at degradere billedkvaliteten.

- "Samsung Display sigter mod at reducere strømforbruget af sine skærmpaneler med over 50%," skriver The Elec. "Producenten af skærmpaneler udvikler teknologier, der fjerner alle faktorer, som påvirker strømforbruget i deres skærm, sagde Samsung Display's executive vice president Yi Chung under en branchekonference i Jeju, Sydkorea."


Længere levetid, højere lysstyrke

Efter sin beslutning i juni 2022 om helt at opgive LCD-teknologi, masseproducerer Samsung Display nu udelukkende OLED. Reduktion af OLED-strømforbrug er en afgørende faktor for at forbedre billedkvaliteten, idet det fører til køligere drift og længere levetid. Forbedret energieffektivitet kan også omsættes til højere lysstyrke. I mobilenheder kan det desuden forlænge batterilevetiden, hvilket ser ud til at være en vigtig motivationsfaktor for Samsung Display, der leverer OLED-paneler til store mærker som Samsung Electronics og Apple.

Vejen til målet

Samsung Display har allerede udviklet OLED-paneler uden ekstern polariseringsfilm (forhindrer refleksioner af lys udefra), såsom QD-OLED og 'Eco-OLED' til mobilenheder, der reducerer strømforbruget med 25%. Fraværet af polarisator er en vigtig komponent i nye plan.

OLED-Eco

I 2021 afslørede Samsung 'Eco-OLED' uden ekstern polarisator, men det er bare en af flere planlagte ændringer. Foto: Samsung Display

En anden komponent er "multi-frequency driving", der er en videreudvikling variabel opdateringsfrekvens (VRR). Med denne teknologi kan forskellige dele af skærmen – f.eks. bevægende og stillestående områder – drives ved forskellig opdateringsfrekvens (Hz). En tredje komponent involverer tandem OLED, hvor to eller flere emitterende lag kan forbedre effektiviteten, ifølge selskabet. En fjerde komponent kunne blive brug af PHOLED, hvilket LG Display netop har annonceret. Samsung Display har ikke fremlagt en tidsplan for, hvornår de forventer at nå målet. - Kilde: The Elec

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |