Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDolby sagsøger Roku for misbrug af lyd- og videoteknologi - FlatpanelsDK

Dolby sagsøger Roku for misbrug af lyd- og videoteknologi

19 Aug 2024 | Rasmus Larsen |

En strid mellem Dolby og Roku skal for retten, idet Dolby har sagsøgt Roku for at misbruge lyd- og videoteknologi og for bryde en skriftlig aftale.

Retssagen blev anlagt den 1. august 2024, ifølge Reuters:

- "Dolby oplyste, at virksomhederne indgik en licensaftale i 2015, som udelukkende gav Roku tilladelse til at teste Dolby-softwarens interoperabilitet med Rokus systemer. Klagen går på, at virksomhederne i 2016 blev enige om, at Roku kunne distribuere Dolbys software under visse betingelser," skriver Reuters og fortsætter:

- "Retssagen går på, at Roku hemmeligt inkorporerede Dolbys intellektuelle ejendom i sin software mellem som minimum 2016 og 2020, løj over for Dolby om brug af teknologien og nægtede at samarbejde om en revision."


Dolbys uundværlige teknologi

Dolby søger erstatning og et påbud for at stoppe Rokus påståede misbrug af teknologi i operativsystemet Roku OS, der er indbygget i Smart TV og streamingenheder. Roku opererer ikke i Norden, men er en af de største TV-platforme i USA. Det står ikke klart, hvilke specifikke lyd- og videoteknologier, Dolby henviser til, men tidslinjen peger på, at det involverer Dolby Vision HDR og Dolby Atmos-lyd. Dolbys ældre teknologier er dog i endnu højere grad uundværlige i streaming-sammenhæng, især for medieafspillere og TV såsom dem fra Roku. Der er i øjeblikket ingen indikation på, at Dolby og Roku afslutter samarbejdet, men det er ikke en god sag for Roku, der får meget kritik for tiden. Roku har blandt andet blokeret brugernes enheder, medmindre de accepterer nye vilkår, der forbyder sagsanlæg mod Roku. Derudover har selskabet fået kritik for at øge mængden af reklamer i sin brugerflade efter brugerne har købt enhederne. - Kilde: Reuters

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |