Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee tager Viaplays nye sportsnyhedskanal ind - FlatpanelsDK

YouSee tager Viaplays nye sportsnyhedskanal ind

15 Aug 2024 | Rasmus Larsen |

Viaplay lancerer den 19. august en ny kanal, Viaplay Sport News, med sportsnyheder hele dagen. YouSee meddeler i dag, at alle tv-kunder får fri adgang året ud.

Viaplay Sport News beskrives som den første og eneste sportsnyhedskanal. Der er fokus på nyheder og magasinprogrammer om 3F Superliga, Premier League, Formel 1 og cykling. Værterne bliver bl.a. Stine Jensen og Mikkel Borg.


Viaplay Sport News

Holdet bag Viaplay Sport News. Foto: Viaplay

Kanalen bliver en del af streamingtjenesten Viaplay, og i dag meddeler YouSee, at de også støtter op om initiativet. - "Lanceringen af Viaplay Sport News er et spændende initiativ fra Viaplay Group, der viser, at de tager sport og dækningen af den seriøst. Når nogen gør det, så bakker vi gerne op og giver vores kunder muligheden for at se med fra starten", siger Kim Poul Christensen, mediedirektør i YouSee.

Fri adgang året ud

På streamingtjenesten Viaplay vil den nye kanal kræve den store pakke, men hos YouSee vil alle kunne se med fra den 19. august, hvor kanalen lanceres, og året ud. Viaplay Sport News vil være at finde på YouSees Eventkanal. Det annonceres senere, hvordan kanalen vil indgå i YouSees tv-pakker fra 2025.

Om Viaplay Sports News

Med selskabets egne ord: Viaplay Sport News er Danmarks første og eneste sportsnyhedskanal og det nye mødested for alle sportsinteresserede. Her får man de seneste sportsnyheder fra hele verden serveret morgen, middag og aften. Viaplay Sport News sender omkring 50 timers live sportsnyheder om ugen samt magasinprogrammer om henholdsvis 3F Superliga, Premier League, Formel 1 og cykling. 
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |