Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBang & Olufsen skal levere lyd til TCL TV - FlatpanelsDK

Bang & Olufsen skal levere lyd til TCL TV

29 Jul 2024 | Rasmus Larsen |

Bang & Olufsen og TCL Electronics har indgået en aftale, hvorunder Bang & Olufsen skal levere TV-lyd til TCL. Det første resultat af samarbejdet bliver TCLs svar på Samsung The Frame.

Licensaftalen mellem danske B&O og kinesiske TCL løber foreløbigt 6 år, med start i juli 2024. Den dækker konkret over 'Audio by Bang & Olufsen' i TCL's high-end TV-skærme verden over.
 
- "Dette er et partnerskab med stort globalt potentiale for begge mærker. Vi vil samarbejde om at bringe førsteklasses lydoplevelser til TCL's kunder og forbedre den samlede produktoplevelse," sagde Kristian Teär, CEO for Bang & Olufsen. "Samtidig er dette et yderligere bevis på vores engagement ift. udvide vores licenspartnerskabsforretning i overensstemmelse med vores strategi og som fremlagt ifbm. vores mellemfristede finansielle ambitioner."

TCL har hidtil samarbejdet med Onkyo om lyd til TV-skærme.


B&O-lyd i TCL Nxtframe

Det første resultat af samarbejdet bliver TCLs Nxtframe TV (A300), der netop er præsenteret i Kina. Det er TCLs svar på Samsungs populære The Frame, der kan vise kunst, når det ikke er i brug som TV-skærm. Flatpanels har ladet sig fortælle, at skærmen præsenteres for Europa på IFA-messen i Berlin i starten af september.

B&O i TCL TV

TCL Nxtframe TV har højttalere udviklet i samarbejde med B&O. Foto: B&O

Bang & Olufsen har bidraget til udviklingen af både soundbar og subwoofer til TCL Nxtframe. Det dækker over både lyddesign og tuning.   - "Vi er glade for at kunne annoncere A300 Pro Nxtframe TV. Vi ønsker at fortsætte med at højne kundeoplevelsen, og samarbejdet med de globalt anerkendte lydeksperter fra Bang & Olufsen vil bringe utrolig lyd til vores TCL audiovisuelle portefølje," sagde Zhang Shaoyong, CEO for TCL Electronics.

Med BeoSonic

Et yderligere komponent i samarbejdet er BeoSonic, hvilket er en digital brugerflade fra Bang & Olufsen, der tillader, at brugeren justerer lyden. - "Udover Bang & Olufsens verdenskendte lydtuning og lyddesign, vil det nye produkt også indeholde BeoSonic. BeoSonic er Bang & Olufsens proprietære digitale grænseflade, som giver kunderne mulighed for problemfrit at tilpasse og forfine deres lydoplevelse," forklarer Bang & Olufsen.

B&O i TCL TV

Højttalerne er testet og tunet I B&Os lydlaboratorium. Foto: B&O

B&O i TCL TV

TCL Nxtframe med B&O-lyd. Foto: TCL


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |