Norlys har opkøbt Telia og fra september rykkes tv-forretningen. Det betyder konkret, at Telias tv-kunder overgår til Norlys tv-pakker.
Med opkøbet af Telia får Norlys først og fremmest en fod indenfor i mobilbranchen, men der dækker også over et mindre tv-komponent, når Telia TV bliver opslugt. Det sker som led i en plan om at blive totalleverandør i Danmark.
Selskabet oplyser, at flytningen af tv-kunder sker i løbet af september og oktober.
- "Det her er første skridt på rejsen mod at skabe ét samlet Norlys-brand, hvor du som forbruger kan få det hele ét sted – lige fra strømmen i stikkontakten, til ladeboksen i carporten, internet og mobiltelefoni og altså også tv ét sted. Derfor er det her en vigtig milepæl for Norlys," siger Claus Flyger Pejstrup, adm. direktør i Norlys A/S.
Op til 18 kanaler udgår
Norlys siger, at størstedelen af kunderne vil opleve, at prisen på deres tv-pakke falder. Det skyldes, at de overgår til Norlys' lille eller mellem tv-pakke.
Telias tv-kunder med 4More eller 4All pakkerne skal dog være opmærksomme, at henholdsvis 9 og 18 kanaler udgår ved skiftet. Vil man have større udbud eller mere valgfrihed, skal man opgradere til Norlys' store tv-pakke eller 'Vælg selv'-pakkerne.
Læs også: Stor prisstigning på vej til Norlys tv-kunder
- "Flytningen af tv-kunderne til Norlys betyder på ingen måde, at Telia er færdige med at sælge tv-produkter. I løbet af de kommende måneder kan kunderne fortsat besøge en af Telias mange butikker eller kundeservice for at købe en tv-løsning fra Norlys. Det bliver dermed det første synlige bevis på arbejdet med at integrere Telia ind i Norlys," siger Claus Flyger Pejstrup.
Tv-boks udgår – skift app
Med skiftet udgår Telias tv-boks. Norlys – tidligere Stofa – begyndte i 2022 at udfase sine tv-bokse til fordel for streaming via apps.
Telias tv-app udgår også. Det betyder, at tv-kunder fremover skal bruges Norlys Play appen, der findes til blandt andet Android TV og Google TV, Apple TV (tvOS), mobil og tablet.
Du kan læse mere om Norlys' tv-produkter på norlys.dk/tv.
Sådan påvirkes Telia tv-kunder af skiftet til Norlys
Med Norlys' egne ord:
Bemærk: Et mindre antal kunder hos Telia har et udgået mobil- eller bredbåndsabonnement, hvor tv har været inkluderet. Disse kunder flyttes til Norlys’ lille tv-pakke og vil blive tilbudt en ny service i deres Telia abonnement.
 |
Flatpanels