Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMax: Alle abonnenter kan se OL med nye funktioner - FlatpanelsDK

Max: Alle abonnenter kan se OL med nye funktioner

27 Jul 2024 | Rasmus Larsen |

Streamingtjenesten Max viser samtlige discipliner fra De Olympiske Lege i Paris. I den forbindelse udrulles nye funktioner.

Rettighederne til OL 2024 i Paris ligger hos DR, TV 2 og Warner Bros Discovery, der står bag blandt andet streamingtjenesten Max. Det er kun Max, der tilbyder live-adgang til alt fra OL. Det dækker over 3800 timers live-indhold.

OL er inkluderet i alle abonnementer hos Max. Det kræves altså ikke sportspakke.

- "Vi ser frem til at give et nyt bud på, hvordan sportsdækning af et stort sportsarrangement skal se ud i en digital og streaming-tid. Med de nye funktioner vil seerne kunne tilrettelægge deres egen personlige oplevelse af OL i Paris," siger Søren Klæstrup, Sports Director, Warner Bros. Discovery Danmark. 


Nye funktioner men hvad med UHD?

De nye OL-funktioner på Max, såsom Gold Medal Alters, fremgår af tabellen nedenfor.

Ol på Max

Blandt de nye funktioner Tidslinjemarkøren. Foto: WBD

Ol på Max

En anden ny funktion er Gold Medal Alerts. Foto: WBD

Af udmeldingen fremgår der stadig intet om dækning af OL i UHD-kvalitet. Max er heller ikke vendt tilbage på Flatpanels' tidligere henvendelse. Visse kunder har dog af kundeservice fået at vide, at OL bliver tilgængeligt i UHD, hvilket sandsynligvis dækker over 1080p HDR. Du kan tegne abonnement på Max her.

De nye OL-funktioner på Max

Med Max's egne ord: Tidslinjemarkører: Hjælper fans af 15 sportsgrene med at nyde hvert øjeblik on-demand Fans af nogle af de mest populære olympiske sportsgrene kan nemt navigere tilbage gennem en begivenheds tidslinje til nøglemomenter, hvilket sikrer, at OL-historie kan opleves af det bredest mulige publikum. Denne innovative funktion er tilgængelig for web- og mobilapp-brugere og dækker sportsgrene som beachvolleyball, volleyball, håndbold, tennis, fodbold, rugby sevens, atletik, svømning, banecykling, landevejscykling, mountainbiking, boksning, basketball, judo og kunstnerisk gymnastik. Gold Medal Alerts In-app pop-ups for mobil- og webbrugere på Max og alle platforme for discovery+ vil informere fans, når en guldmedalje er ved at blive vundet. Abonnenter kan skifte mellem begivenheder for at sikre, at de er ikk går glip af sportslige højdepunkter, mens de nemt kan navigere tilbage til den tidligere stream. In-player discovery rail Når man ser en begivenhed, kan brugere åbne en rail, der viser andre live-begivenheder, der finder sted. Dette muliggør simpel in-app navigation og problemfri overgang mellem begivenheder for at skabe den bedste streamingoplevelse. Personlige watchlists Max-brugere kan tilføje specifikke begivenheder til Min Liste – hvilket giver en personlig olympisk tidsplan, så man ikke går glip af noget i de 19 dage, der er OL. Lokalt relevant dækning Vælg dit sprog og følg dine yndlingsatleter. Abonnenter vil have adgang til multi-audio feeds med valg af op til 20 sprog for de fleste af de 329 begivenheder. Mere end 400 af de mest passionerede og dygtige kommentatorer vil dække alle 32 sportsgrene og fortælle historierne om de 10.500 atleter, der konkurrerer. Appen vil anbefale specielt kuraterede live, kommende og on-demand videoer med lokale olympiske atleter fra brugernes land gennem dedikerede sider for at holde dem engagerede endnu længere.
FlatpanelsHD

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LG vil også satse på 'micro RGB' LCD TV

06 Nov 2025 |

Første 1000Hz monitorer forventes klar i 2026

06 Nov 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i november

06 Nov 2025 |

B&O lancerer ny soundbar: Beosound Premiere

05 Nov 2025 |

8K kan give en synlig forskel, ifølge ny forskning

05 Nov 2025 |