Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKnivskarpt gensyn med restaureret kultklassiker - FlatpanelsDK

Knivskarpt gensyn med restaureret kultklassiker

22 Jul 2024 | Per Fanefjord Laursen |

Snart er der premiere på et knivskarpt gensyn med Nicolas Winding Refns kultklassiker Pusher.

Filmen med Mads Mikkelsen og Kim Bodnia tiltrak sig første gang overskrifter i 1996 under verdenspremieren på Toronto Film Festival.

For nylig har Nordisk Film Shortcut restaureret alle tre film i Pusher-trilogien, der blev instrueret af Refn i perioden 1996 til 2005. Nordisk fandt alle de originale filmmaterialer og 16mm negativer frem og scannede dem i 4K.

- "Det har været en lang og spændende proces, hvor både instruktør og fotograf har brugt meget tid og energi på at få det teknisk perfekt," fortæller projektleder hos Nordisk Film Shortcut, Hans Vermeij, på LinkedIn


Pusher

Den første Pusher-film udkom i 1996

Rå look bevaret

Netop 16mm-optagelserne bidrog til filmens rå look, og det er bevaret. - "Selv om filmene nu har været igennem en digital proces, synes jeg, at vi har formået at holde den rå stil, som alle tre film er kendt for," fremhæver Hans Vermeij. Den nyrestaurerede version får premiere på den 81. udgave af Venedig Film Festival, der løber af stablen 28. august til 7. september, hvor den er udvalgt i kategorien "Venice Classics Competition Restored Films". Managing Director hos Trust Nordisk, Susan Wendt, som står for det internationale salg af filmen, siger til kino.dk: - "28 år efter Nicolas Winding Refns debut ramte verden, er vi virkelig spændte på verdenspremieren på den restaurerede 'Pusher' i Venice Classic. Den perfekte vej til at genintroducere denne kult-trilogi til fans." Hvorvidt den nyrestaurerede udgave af Pusher bliver vist i de danske biografer, er uklart i skrivende stund.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Disneys film vender tilbage til Googles filmbutik

28 Nov 2025 |

Black Friday: PS5 Slim, PS5 Disc, PS5 Pro, PS5 bundles, PlayStation Portal

28 Nov 2025 |

Allente appen har fået brugerprofiler inkl. børnesikring

28 Nov 2025 |

Rygte: Samsung vil lancere monitorer med WOLED paneler

27 Nov 2025 |

Vil LG virkelig kalde sine 2026 OLED TV for B6, C6 og G6?

27 Nov 2025 |

'Breaking Bad'-skabers nye serie er Apples største seriepremiere

27 Nov 2025 |