Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMega Movie Week var en succes i Danmark – vender tilbage i 2024 - FlatpanelsDK

Mega Movie Week var en succes i Danmark – vender tilbage i 2024

19 Jul 2024 | Rasmus Larsen |

Branchens forsøg på at kickstarte digitale købefilm med Mega Movie Week har været en succes, ifølge en ny årlig nordisk rapport om filmmarkedet. Se de film, der snart lander.

Den amerikanske brancheforening Digital Entertainment Group (DEG) har fået en nordisk gren kaldet DEG Nordic, eller DEGN.

DEGN består af Nordisk Film, SF Studios, Paramount Pictures, Sony Pictures, Universal, Walt Disney og Warner Bros Discovery. Formålet er at fremme markedet for digital leje og køb af film i Norden, der har stået i skyggen af biografer, DVD/Blu-ray og abonnementsstreaming.


Nu får vi indblik i markedet

DEGN har netop udgivet sin første årlige rapport, der for første gang giver os indblik i markedet for leje og køb af film i Norden, herunder Danmark. Rapporten viser først og fremmest, at digitale leje- og købefilm fik et ordentligt rygstød i 2020 under coronapandemien, hvor nordiske forbrugerne trak 28,7 mio. film ned fra de digitale hylder. Det gav en omsætning på over 1,3 mia. kroner. I 2021, 2022 og 2023 har markedet stabiliseret sig. - "Ser vi fremad, på trods af et reduceret antal nye udgivelser i 2024 efter forfatternes og skuespillernes strejker i Hollywood og leveomkostningskrisen, forventes det digitale transaktionsmarked at forblive stabilt i 2024, og sammen med en række andre territorier vil det vokse på volumen og værdi i 2025, når udvalget vender tilbage til normalt niveau," skriver DEGN.

Filmkøbere er oftere biografgængere

84% af danskerne ved, at de kan købe film online. 19% gør det hvert kvartal og køber oftere film efter corona. En anden tendens er, at flere vælger at købe i stedet for at leje filmen. Nye film udgør 59% i omsætningen – resten er katalogtitler. - "Home Entertainment-forbrugere forbliver engagerede i alle former for underholdning, er hyppigere biografgængere, mere loyale over for SVoD-tjenester (abonnementsstreaming, red) og forstår værdien af ​​transaktioner," skriver DEGN.

Mega Movie Week

Sådan så Mega Movie Week ud i 2023. Foto: Flatpanels

Mega Movie Week vender tilbage

DEGN koordinerede for første gang den såkaldte Mega Movie Week i marts 2020 med købefilm fra 39 kroner på tværs af bl.a. Apple, Blockbuster, Google, Rakuten og Viaplay. Mega Movie Week blev senest afholdt i oktober 2023 og det var igen en succes, meddeler DEGN. 34% af køberne var nye. - "Salget blev firdoblet, når man sammenligner EST-volumen (købefilm, red) under Mega Movie Week vs. perioden før kampagnen, mens omsætningen var mere end dobbelt så høj." Den fjerde Mega Movie Week er skemalagt til 2. halvår 2024.

Kommende film i hjemmebio

DEGN giver afslutningvis et smugkig på, hvilke film, seere hjemme i stuerne kan se frem til. Se tidslinjen nederst. Der nævnes blandt andet Twisters, Despicable Me 4, Mørkeland, Inside Out 2, Deadpool & Wolverine, Kingdom of the Planet of the Apes, Moana 2, Alien: Romulus, Mufasa: The Lion King og Gladiator II.

Kommende film

Film der snart ligger klar i hjemmebiografen. Grafik: DEGN

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |