Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs 2024 Serif TV er grønt - FlatpanelsDK

Samsungs 2024 Serif TV er grønt

15 Jul 2024 | Rasmus Larsen |

Samsung lancerer i dag 2024-udgaven af ​​The Serif. Skærmen fås nu i grøn eller hvid foruden den eksisterende udgave i blå.

The Serif blev lanceret i 2015 som et alternativt bud på TV-design, baseret på serif-skrifttypen. 

Skærmen er sidenhen blevet opgraderet over flere omgange – i 2022 med mat skærm – og er i dag en del af Samsungs "livsstils"-serie af TV sammen med blandt andre The Frame, Sero Terrace.

De er alle basale LCD TV med 4K-opløsning, uden avanceret zonestyring. Skærmene har vist sig populære særligt blandt designbevidste forbrugere.


Ikke som The Frame

Samsung siger, at Serif TV'et kan placeres fritstående på det medfølgende gulvstativ, på en hylde eller direkte på gulvet. Det er designet til også at blive set bagfra, siger Samsung. Bagsiden er plastik. Når skærmen ikke er i brug, kan den viste kunstneriske baggrunde, men det er ikke samme billedrammefunktion, som findes i den populære The Frame. Samsungs succes med "livsstils"-TV har fået flere konkurrenter til at følge efter.

Samsung The Serif 2024

The Serif (2024) i Ivy Green. Foto: Samsung

Hvid, blå eller grøn

Ligesom andre Samsung TV, er der adgang til streaming-apps via Tizen, men selskabet opgraderer stadig ikke Tizen OS efter købet. Der er også indbygget Apple AirPlay 2 samt HDMI 2.1 gaming-funktioner som 4K120, VRR og ALLM. 2024-udgaven af The Serif (LS01D) er fra i dag tilgængelig i Danmark i 'Ivy Green' og 'Cloud White' i 43, 50 og 55 tommer til vejledende priser fra 8.999 kroner. Den blå ('Cotton Blue') udgave fra 2022 forbliver på markedet. De kan købes på samsung.dk og en række danske forhandlere.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

08 Jun 2026 |

Sony udruller trådløs lydplatform til TV-modeller fra 2023-2025

08 Jun 2026 |

Netflix vil lave færre, bedre film, men ikke biograffilm

08 Jun 2026 |

LG & Samsung når milepæl med første 'DisplayHDR 1000 True Black' paneler

08 Jun 2026 |

Rygte: Sony lancerer nye 48-83" Bravia 6 OLED TV i år

05 Jun 2026 |

AV2 video-codec frigivet: 30% mere effektivt end AV1

05 Jun 2026 |