Filmstudiet Columbia Pictures fejrer 100 års jubilæum ved at sætte prisen ned på en række filmklassikere og nyere film. De koster 39-49 kroner som købefilm hos danske filmbutikker.
Disney kunne sidste år fejre 100 års jubilæum og i 2024 kan det ikoniske filmstudie fra Hollywood, Columbia Pictures, ligeledes fejre rundt århundrede.
100 år med Columbia Pictures
Columbia Pictures forbindes med den ikoniske 'Lady Liberty', der med inspiration fra frihedsgudinden dukker op på skærmen inden filmen starter.
Produktionslogoet, som disse filmloger i starten af filmen kaldes, har været brugt siden 1993, men helt tilbage fra midten af 1920'erne har en 'frihedsgudinde' været maskot for Columbia Pictures.
Columbia Pictures blev i 1989 solgt til Sony Corp. Inden da var det ejet after Coca-Cola. I 1991 blev firmaet omdøbt Sony Pictures Entertainment, men Sony bruger stadig navnet Columbia Pictures i flere sammenhænge.

Det ikoniske Columbia Pictures produktionslogo. Foto: Sony Pictures Entertainment
51 film på tilbud
Jubilæet fejres med rabat på filmklassikere og nyere film, så seerne hjemme i stuerne kan købe dem til kraftigt nedsatte priser.
Det er film som Navarones kanoner (The Guns of Navarone), Broen over floden Kwai (The Bridge on the River Kwai), Hook, Fornuft og følelse (Sense and Sensibility), I Know What You Did Last Summer, Secret Window, 21, Her, Big Fish, The Tourist, Talladega Nights og mange flere.
Tilbuddene gælder i de danske filmbutikker Apple TV appen, Rakuten og til dels Blockbuster. Google og Viaplay (filmbutikken) ser ikke ud til at deltage.
Du kan se hele udvalget her (klik på tilbage-knappen i øverste venstre hjørne), men Flatpanels har samlet nogle af højdepunkterne i tabellen nedenfor, med sammenligning af priser og kvalitet mellem de tre deltagende filmbutikker i Danmark.
Klik på prisen for at blive ført direkte til filmsiden på den pågældende tjeneste.
Columbia Pictures 100-års jubilæum - BEMÆRK: Disse priser gælder ikke længere. Se opdateringsboksen øverst
Flatpanels