Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDer hamstres storskærme før en stor sportssommer - FlatpanelsDK

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 | Per Fanefjord Laursen |

Salget af skærme i januar-april er øget med 2,2%, men de helt store skærme hamstres før EM og OL.

Efter Corona-tidens salgsboom er markedet for al forbrugerelektronik kommet ned på jorden igen, konstaterer GfK, der dykker ned i de nyeste tal for januar-april 2024, kontra hele 2023. 

Philip Læborg
Philip Læborg, GfK
Den danske omsætning på TV-skærme i hele 2023 faldt med 1,6%. Men i år til og med april ligger omsætningen på 75 mio. Euro, hvilket er en fremgang på 2,2% i forhold til samme periode sidste år. - "Den gode nyhed er, at danskerne er begyndt at investere i TV-skærme igen, og de første fire måneder har vist gode resultater. Men salg af skærme betyder altså ikke et storsalg af alle andre produktgrupper," siger Account Manager Philip Læborg, GfK, til Flatpanels.

Stigning i salg af storskærme

Han konstaterer, at de helt store skærme på +70 tommer præsterer det største vækstudsving. - "I år er der næsten solgt 40% flere storskærme end sidste år." Læs også: Nyt TV til EM og OL? Store skærme er blevet billige Danskerne er på vej mod en meget stor sportssommer, som uden tvivl kan aflæses i tallene. - "Mange producenter af apparater har store forventninger til en sommer med både EM og OL, som vi jo ikke havde i 2023," siger han, og uddyber: - "En anden faktor er, at vi ser en skærpet konkurrence med nye skærme fra nye spillere på markedet. Så det er ikke kun sportsmæssigt der er lagt op til en rigtig spændende sommer."

GfK-tal: Salg af TV-skærme i Danmark

2024 jan-aprilHele 2023
Total (styk)117.686361.395
Total (år-til-år vækst)+4.6%-2.1%
+70 tommer+39.4%-3.4%
0-50 tommer+3.5%-0,3 %
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Spider-Man: Brand New Day' ude nu – her er den bedst og billigst

06 Oct 2026 |

Netflix indfører danske reklamer: Her er de store spørgsmål

06 Oct 2026 |

Paramount og Warner bliver til Skydance

05 Oct 2026 |

Titler fra Disney og Pixar kommer på Netflix

05 Oct 2026 |

Nvidia Shield udsolgt verden over men håbet lever

02 Oct 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i oktober

02 Oct 2026 |