Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNyt TV til EM og OL? Store skærme er blevet billige - FlatpanelsDK

Nyt TV til EM og OL? Store skærme er blevet billige

11 Jun 2024 | Rasmus Larsen |

Sportssommeren med blandt andet EM, OL og Tour de France forventes at øge salget af TV-skærme. Er du også på udkig? Store TV er blevet billige. Der er flere transportable TV.

Sommeren bliver ekstra begivenhedsrig i år med dansk deltagelse ved mændenes fodbold-EM allerede i denne uge, og Vingegaard fremme i feltet under Tour de France fra slutningen af juni. Sommer-OL i Paris starter i slutningen af juli.

Herhjemme, såvel som i udlandet, sender de store sportssomre salget af TV-skærme i vejret. Power fortæller, at fodbold-EM i 2021 øgede salget af TV med 9%. I 2024 forventer man en markant højere stigning.

- "Når EM begynder, stiger vores salg af TV-skærme markant," fortæller siger Nicolai Ravn, salgschef hos Power. "Hver gang tror vi, at nu må det have toppet – men nej. Danskerne vil have større skærme og skarpere billedkvalitet, og så er stadig flere avancerede smart-TV-funktioner også i høj kurs, når sportssommeren skal nydes hjemme fra sofaen. Så ja, vi har forberedt os på en stigning på 20% i TV-salget."


Store TV

Overvejer du et stort TV til EM og OL denne sommer?

Store TV er blevet billige

Flatpanels laver løbende pristjek på store TV. I 2011 noterede vi os, at 55-tommer TV for første gang kom under 10.000 kroner, og 65-tommer TV fulgte efter i 2014. I årene 2017–2019 faldt 70 og 75-tommer TV under den 'magiske' grænse på 10.000 kroner. Se også: Tilbudsjagten Selvom det kun er få år siden, virker det alligevel fjernt. I disse år kan man nemlig få et TV på 85-tommer til under 10.000 kroner, mens også 98-tommer TV tager gevaldige trin ned ad pristrappen. Priserne varierer fra uge til uge, men her er et øjebliksbillede. Flatpanels har ikke erfaring med de billigste modeller, så vi kan ikke stå inde for dem. Vil du i stedet se, hvilke modeller, Flatpanels anbefaler, se da købsanbefalingslisten her.

Billigste 75", 85" og 98" skærme

Model:Startpris:Aktuel pris:
75" Philips PUS76089.499Se pris
75" LG UR780011.499Se pris
75" Samsung CU710514.499Se pris
75" TCL P6359.999Se pris
75" Sharp EQ39.999Se pris
75" Hisense A7KQ13.999Se pris
85" Samsung CU710514.490Se pris
85" TCL P74522.999Se pris
85" LG UR780022.999Se pris
98" TCL P74539.999Se pris
98" Samsung DU900534.999Se pris
Flatpanels

Transportable TV til sport

En anden tendens er, at små, batteridrevne skærme er blevet populære som et lidt større alternativ til en tablet. Skærmene er transportable, så man kan følge med i sporte udenfor. Sidste sommer var vi vidne til lanceringen af et 32-tommer batteridrevet Android TV fra Prosonic. Det forhandles stadig af Bilka og Føtex. En lignende lancering får vi i år med et batteridrevet 24-tommer Google TV fra Metz. Det har i modsætning til Prosonic-modellen mat skærm, så man ikke ser refleksioner udendørs. Der er indbygget Chromecast til brug med telefonen og indbygget soundbar til TV-lyd og musik. Det forhandles af Power, der har købt 500 enheder. - "Jeg er overbevist om, at det her TV bliver en kæmpe sommersællert. Faktisk er jeg ret usikker på, om 500 styk ender med at være nok – men vi krydser fingre," siger Nicolai Ravn.

Transportable batteridrevne TV

Model:Startpris:Aktuel pris:
24" Metz Google TV3.399Se pris
32" Finlux Android TV3.499Se pris
32" Prosonic Android TV2.499Se pris
Flatpanels
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |