Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs nye microLED TV koster stadig en formue - FlatpanelsDK

Samsungs nye microLED TV koster stadig en formue

06 Jun 2024 | Rasmus Larsen |

Måske Danmarks nye Eurojackpot-vinder er interesseret, men for normale forbrugere ligner Samsungs microLED-projekt mere og mere en dødssejler efter syv år.

Det sydkoreanske selskab har annonceret microLED TV syv år i træk på CES-messen. Men hvad har reelt ændret sig siden 2018?

Samsung har i hvert fald ikke formået at nedbringe produktionsomkostningerne nævneværdigt. 


Starter på 700.000 kroner

Det udvidede sortiment er netop lanceret i 89, 101 og 114-tommer i USA til priser på henholdsvis 100.000, 130.000 og 150.000 dollar. Altså hvad der svarer til ca. 700.000, 900.000 og 1.000.000 danske kroner. Til sammenligning kostede Samsungs første microLED TV (110-tommer) 155.000 dollar i 2020. Prisen har således ikke rigtig rykket sig efter yderligere fire år. I slutningen af 2022 fik skuespiller Dane Cook at vide af Samsungs installatører, at han blot er den tredje person, der har fået skærmen installeret i USA. Læs også: Første kig: Samsung's 110" microLED TV De annoncerede 50- og 76-tommer udgaver er stadig fraværende.

Fantastisk billedkvalitet, uden tvivl

Samsungs microLED TV er samlet af mindre moduler med synlige samlinger. Skærmene har 4K-opløsning (helt konkret 3864x2184 pixels) og HDR, om end den maksimale lysstyrke ikke oplyses. Strømforbruget for 89-tommeren angives til maksimalt 705W, så i det mindste er energieffektiviteten blevet forbedret.

89 microLED TV

Samsungs 89-tommer microLED TV. Foto: Samsung

Skærmene har Tizen-platformen indbygget, med adgang til streaming-apps. Der er seks HDMI-porte inkl. én HDMI 2.1 til 4K 120Hz. Der er også WiFi 6 Bluetooth 5.2, eARC og alt det andet, man forventer i et moderne Samsung TV. Vores klare forventning er, at billedkvaliteten er fantastisk, men dog viste vores første evaluering af Samsungs 110-tommer microLED, at billedkvaliteten ikke helt kan leve op til hypen.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Årets sci-fi film? 'Project Hail Mary' nu tilgængelig derhjemme

14 May 2026 |

Netflix hæver nu priserne i Danmark – reklamepakke i 2027

14 May 2026 |

Danske priser på 2026 TCL TV

13 May 2026 |

Nye danske dogmefilm lander på Netflix

12 May 2026 |

Power åbner i Field's og Bruuns Galleri

12 May 2026 |

Netflix bygger egen AI-stemmesøgning

12 May 2026 |