Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro - FlatpanelsDK

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 | Rasmus Larsen |

Med lanceringen af ​​ny iPad Pro er Apple endelig begyndt at skifte fra LCD til OLED i IT-produkter. Se hvornår OLED forventes klar i de andre iPads og MacBook, ifølge Omdia.

Baseret på kilder i forsyningskæden, offentliggjorde analysefirmaet Omdia tilbage i februar 2024 et roadmap for Apples overgang til OLED. Med lanceringen af ​​den nye iPad Pro tidligere på ugen, begynder Omdias roadmap at virke troværdigt.


Apple OLED roadmap

Tandem eller enkelt OLED

Den nye iPad Pro har "tandem OLED", hvor to lag OLED stables for at øge lysstyrken og forlænge levetiden. Omdia forventer, at tandem OLED, dog med visse ændringer, dukker op i MacBook Pro i 2026. Omdia spår endvidere, at OLED vil dukke op i iPad Air i 2026, iPad Mini i 2027 og MacBook Air i 2027. Disse mere konventionelle enkeltlags OLED-skærme forventes at have lavere lysstyrke. Mere opsigtsvækkende er Omdia påstand om, at Apple lancerer en 20-tommer foldbar iPad, muliggjort af OLED, i 2027. Der har også tidligere været rygter om, at Apple vil skifte fra LCD til OLED i iMac, men at det tidligst sker i 2027.

Apple giver OLED stort boost

Som konsekvens af, at Apple endelig skifter fra LCD til OLED i både iPad og MacBook, forventes OLED få et massivt boost indenfor 'mobile PC'er'. - "Fra og med 2024 forventes leverancer af mobile OLED-paneler at vokse betydeligt i tablet-PC og notebook-PC enheder. De vigtigste drivkræfter for adoptionen er Apple iPad Pro og MacBook Pro, masseproduktion af den nye hybrid OLED og tandem RGB OLED, kontinuerlig reduktion i produktionsomkostningerne for panelproducenterne med udvidet økonomisk skala, samt BOE og Samsung Displays kommende Gen 8.6 OLED fabrikker," skriver Omdia. På samme måde oplever OLED i disse år hastig vækst inden for PC-monitorer, primært til gaming.

Mobile PC OLED market


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Asus & MSI's 2026 QD-OLED monitorer lover dybere sort, mindre farveskær

04 Jan 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i januar

04 Jan 2026 |

2026 QD-OLED TV panelet når 4500 nits, hævder Samsung Display

03 Jan 2026 |

Opdateret: LGs første 39" 5K2K OLED, 32" Tandem WOLED og 52" 5K2K LCD monitorer

03 Jan 2026 |

Interview: TrueCut om cinematisk HFR, hjemmeudgivelser & fremtiden

02 Jan 2026 |

Tilbudsjagten: Januarudsalg på OLED TV, OLED-monitorer, TV-lyd mm.

02 Jan 2026 |