Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFormel 1 fortsætter på Viaplay de næste 5 år - FlatpanelsDK

Formel 1 fortsætter på Viaplay de næste 5 år

30 Apr 2024 | Rasmus Larsen |

Viaplay har fornyet rettighederne til Formel 1 i Danmark, så de løber til og med 2029-sæsonen.

Nødlidende Viaplay har været tvunget til at frasælge rettigheder til blandt andet dele af Premier League, men til gengæld holder tjenesten fast i rettighederne til Formel 1.

Det ligger fast efter en ny femårig aftale i dag er blevet bekræftet. Det er første gang, at Formel 1 tegner en så lang aftale.

- "Viaplay stræber altid efter at kunne give sports fans det indhold de vil have, hvilket denne femårige aftale med F1 i den grad bekræfter. Alle løb, kvalifikationer og træningssessioner samt F1 Sprint-events sendes live, og med mængden af løb og den intensive dækning er underholdningsværdien større en nogensinde før," siger Lars Bo Jeppesen, EVP Viaplay Group og CEO Viaplay Danmark.

I Danmark vil hver trænings- og kvalifikationssession, F1 Sprint-event og Grand Prix blive sendt live på Viaplays kanaler og streamingtjeneste.

Formel 1 kan også ses i Danmark via Formel 1's egen streamingtjeneste, F1 TV, der findes som app til blandt andet Apple TV og Google TV. Den koster 1049 kr/år eller 135 kr/md. Viaplays sportspakke koster 499 kr/md.


Alle øjne på Champions League

Med forlængelsen har Viaplay sikret sig en af de vigtige sportsrettigheder i fem år frem, men det er stadig ikke afklaring hvad angår Champions League, hvilket Viaplay sender i dag. En ny aftale har været længe undervejs med både vanlige og nye bejlere, ifølge kilder. Viaplay har sagt, at de er villige til at strække sig langt for at beholde Champions League-rettighederne på trods af store økonomiske problemer. Disney+ har fra 2024/25 sæsonen sikret sig danske rettigheder til UEFA Europa League og Conference League. - Foto: Jen Ross, CC-BY-2.0
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |